Vandlås
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En vandlås er en VVS-installation, der spærrer for, at kloakluft kan gå baglæns igennem vandafløb ind i f.eks. et badeværelse. Det enkle princip har været anvendt siden oldtiden. Låsens pålidelighed afhænger af vandlåsens dybde og mængden af vand.
[redigér] Virkemåde
En vandlås fungerer ved, at afløbsvandet skal trykkes gennem et vandretliggende "S", der sikrer, at der altid befinder sig en prop af vand (5), der kan forhindre luft fra kloakken (4) i uhindret at komme ind i badeværelset. Den aktuelle vandprops positive/negative højde er bestemmende for vandlåsens pålidelighed over for trykforskel. Vandproppens positive højde (evne til at holde kloakluft ude) vil være reduceret, efter at der blot én gang har været vakuum i kloakledningen.
[redigér] Pålidelighed
"Los Stinkos" skjuler en mekanisk kloakrensepumpe, der flyttes før afløb benyttes.
Med voksende krav til nem og lidet pladskrævende installation er vandlåsens dybde reduceret så meget, at vandlåsen mister sin evne til at holde kloakluft ude efter en mindre udtørring, eller efter mindre trykvariation mellem afløbsrør og det atmosfæriske tryk i boligen.
Med en vandlås dybde på f.eks. 1 cm. i badeværelset vil vandlåsens pålidelighed være reduceret, efter blot en enkelt gang, hvor der har været vakuum i afløbssystemet. Derefter vil blot et mindre overtryk (mindre end 1 cm vandsøjle) kunne presse kloakluft gennem låsen.
Er barometerstanden i huset blot 1 millibar (= 0,7 mm kviksølv eller 10 mm vandsøjle) lavere end trykket i afløbsrørsystemet, vil kloakluft uhindret gå gennem vandlåsen.
Typiske vandlåse giver kun en lille sikring mod kloakluft i badeværelset. Den trykforskel, en vandlåsen kan modstå, er lille i betragtning af, at barometerstanden typisk svinger 136 cm vandsøjle (= 10 cm kviksølv målt på barometer) gennem året.
Problem med utilstrækkelige vandlåse vokser i takt med, at husene bliver tættere og tættere.
Lugt i badeværelse kan afhjælpes ved at lukke afløbsristen, f.eks med en mekanisk kloakrensepumpe.
![]() |
Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |