Varmekapacitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et legemes varmekapacitet er dets evne til at gemme varme. Varmekapaciteten for en mængde stof målt i gram er per definition den mængde varme målt i joule, der skal til for at ændre (hæve eller sænke) stoffets temperatur 1°C.
For simpelhedens skyld bør man undgå faseovergange i det valgte temperaturinterval, da varmefylden her er diskontinuert. En faseovergangs varmemængde per gram bør måles separat. I dette tilfælde er sammenhængen mellem varmekapacitet og varmefylde: varmekapacitet = varmefylde * masse.
En faseovergangs varmemængde per gram er f.eks.:
- Smeltevarme
- Størkningsvarme
- Fordampningsvarme
- Fortætningsvarme
Ved måling af en faseovergangs varmemængde, bør underafkøling undgås, medmindre man er interesseret i underafkølingens fænomen.