Vestakulten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vestakulten var en af de vigtige institutioner i det religiøse liv i det gamle Rom. Vesta var arnens gudinde og dyrkedes som hjemmets gud. I den officielle Vestakult kaldte man gudinden Vesta publica populi Romani (det romerske folks Vesta). Gudinden var således repræsentant for det fælles hjem Rom og var på den måde en af de mest grundlæggende religiøse institutioner. Specielt for Vestakulten var at kun kvinder havde adgang til ritualerne.

[redigér] Dyrkelsen

Som arnens gudinde var det naturligt at kultus vedrørende Vesta var knyttet til ilden. I Vestatemplet skulle præstinderne, der kaldtes Vestalinder først og fremmest holde liv i templets ildsted der var placeret centralt i de runde templer. Gik ilden ud var det et meget dårligt varsel (religiøst). Den 1. marts (efter den gamle romerske kalender) fornyedes ilden ved at to stykker træ (arbor felix) blev gnedet mod hinanden. Desuden fremstillede vestalinderne mola salsa der var en pasta af vand fra nymfen Egerias kilde blandet med mel og som blev brugt ved ofringerne.

Vestalia var Vestas officielle festdag og blev afholdt fra den 7. til den 15. juni.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.