Vestalinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vestalinderne (virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom. De trådte i tjeneste ved kulten allerede som børn og skulle tjene i 30 år. I tjenesteperioden var de pålagt kønslig afholdenhed. Brød de denne, skulle de begraves levende på Campus Sceleris (de ryggesløses mark). (Henrettelsesmetoden var valgt ud fra, at det var forbudt at dræbe en vestalinde ved at lægge hånd på hende.) Efter tjenesteperiodens ophør måtte de gerne gifte sig. Tjenesten bestod i at passe den evige ild i Vestas tempel.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.