Vibeke Windeløv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vibeke Windeløv (født 22. december 1950 på Frederiksberg) er en dansk filmproducent. Siden 1992 har hun produceret film for Zentropa, blandt andet Lars von Triers film.
Faderen var præst og moderen var landsleder for FDF/FPF. Vibeke Windeløv læste psykologi i Danmark og USA. Filmkarrieren startede i 1975, da hun havde hjulpet sin mand, Per Kirkeby, med at skaffe statister til filmen Normannerne. Derefter hyrede Anders Sandberg hende som produktionsleder på stjernetegnsfilmene I løvens tegn (1976) og I skorpionens tegn (1977). Senere var hun produktionsleder og producer på film af instruktører som Bille August (Honning Måne, 1978), Jon Bang Carlsen (En rig mand, 1979), Jørgen Leth (Udenrigskorespondenten, 1983 og Notater om kærligheden, 1989) og Gabriel Axel (Christian, 1989). I 1992 blev hun kontaktet af Peter Aalbæk fra Zentropa, der overtalte hende til at producere Susanne Biers film Det bli'r i familien. Siden har hun produceret alle Lars von Triers film.
[redigér] Filmografi
- Den dobbelte mand (1976) (assisterende producer)
- Honning Måne (1978) (producer)
- En rig mand (1979) (producer)
- Notater om kærligheden (1989) (producer)
- Det bli'r i familien (1994) (producer)
- Breaking the Waves (1996) (producer)
- Sekten (1997) (executive producer)
- Idioterne (1998) (producer)
- If I give you my humbleness, don't take away my pride (1999) (producer)
- Rembrandt (1999) (co-producer)
- Sisters in the sky - en roadmovie fra luften (1999), tv-serie (executive producer)
- The King Is Alive (2000) (producer)
- Dancer in the Dark (2000) (producer)
- New Year's Day (2001) (co-producer)
- Morlang (2001) (executive producer)
- Elsker dig for evigt (2002) (producer)
- Dogville (2003) (producer)
- Dogville Confessions (2003) (executive producer)
- De fem benspænd (2003) (executive producer)
- Dear Wendy (2005) (assisterende producer)
- Manderlay (2005) (producer)
- Chacun sa nuit (2006) (producer)
- Direktøren for det hele (2006) (producer)
[redigér] Eksterne henvisninger
- Vibeke Windeløv på den danske filmportal Scope
- Vibeke Windeløv på Internet Movie Database
![]() |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |