Victoria Cross
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Victoria Cross (VC) er den højeste engelske orden, der kan blive tildelt en person fra de britiske eller Commonwealths styrker for tapperhed udvist i fjendens nærvær. Ordenen kan tildeles tjenestegørende af enhver rang eller civile, der står under militær kommando.
Korset bærer inskriptionen "FOR VALOUR" (for tapperhed) på forsiden og på bagsiden modtagerens navn, rang, nummer, enhed og dato for handlingen, der resulterede i tildeling af ordenen. Victoria Cross, der altid overrækkes af monarken, er blevet tildelt 1.355 gange, siden den blev indført i 1856 under Krimkrigen. Siden 1945 er ordenen kun blevet uddelt 12 gange, foreløbigt sidste gang var under Operation Telic (Irak).
Alle Victoria Cross støbes af bronze fra to kanoner, der angiveligt blev erobret fra russerne under belejringen af Sevastopol. Ordenen er udformet som et kors med en krone, en løve og inskriptionen.
Den tilsvarende orden for almindelige civile og for handlinger, der ikke udføres over for en fjende, er George Cross.
Victoria Cross kan aldrig fratages en modtager, uanset hvilken kriminel handling han har udøvet.
Under perioden hvor dødsstraf forekom, eksempelvis i England, kunne en dødsdømt kriminel Victoria Cross modtager, blive hængt og i henhold til gældende bestemmelse tillades at bære sin dekoration under eksekvering af dommen.
Denne situation har formodentlig aldrig været aktuel.
[redigér] Andre benævnelser for Victoria Cross
- På engelsk er den officielle forkortelse VC medens man på dansk nok vil bruge Victoriakorset.
[redigér] Danske modtagere af Victoriakorset
- Percy Howard Hansen, 1915, Gallipoli, Tyrkiet
- Jørgen Christian Jensen, 1917, Noreuil, Frankrig
- Thomas Dinesen, 1918, Parvillers, Frankrig
- Anders Lassen, 1945, Comacchio, Italien Posthumt