Vilhelm 3. af England

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vilhelm 3. (nederl. Willem, eng. William) (14. november 1650 - 8. marts 1702), også kendt som Vilhelm af Oranien (Willem van Oranje-Nassau), statholder i Nederlandene fra 28. juni 1672 , konge af af England, Skotland og Irland fra 1689.

Vilhelm 3. blev født i Haag som prins af Oranien og nevø af Karl 2. og Jakob 2. Fra sin fødsel til 1667 og igen fra 1672 var han Nederlandenes statholder i strid med landets overklasse. Ved Frankrigs invasion 1672 fik han endelig ledelsen af Nederland og forblev livet igennem en skarp modstander af Ludvig 14. og den franske stormagtspolitik. Fra 1677 var han gift med, og regerede senere i England sammen med Jakob 2.s datter Maria. Han var protestant og blev af den engelske opposition opfordret til at overtage magten fra den katolske Jakob 2.

Han gik i land i England 5. november 1688 med en nederlandsk hær, men Jakob flygtede uden kamp. Vilhelm og Maria måtte før de overtog regeringen underskrive en aftale: Bill of Rights, der sikrede parlamentets magt. Han overholdt i det store hele løfterne men hævdede dog til tider betydelig indflydelse især i udenrigspolitiske spørgsmål. Foruden nederlandske rådgivere støttede han sig på en kreds af relativt loyale engelske adelige, bl.a. hertugen af Marlborough, Lord Shrewsbury og Lord Godolphin. Uden at blive specielt populær i England opnåede han respekt ved sin faste protestantiske holdning.

I sin kongetid støttede Vilhelm helhjertet kampen mod Frankrig og førte krig i Irland 1690 for at afværge ekskong Jakobs invasionsforsøg. 1702 organiserede han med Parlamentets accept den koalition mod Frankrig som førte den Spanske Arvefølgekrig men døde efter et rideuheld før krigen var kommet i gang.

Efterfulgte:	Engelske regenter	Efterfulgtes af:
Jakob 2. 1685-1689		Anne af England 1702-1707

Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.