Welf
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Guelf, tysk fyrsteslægt som i forbund med pavemagten bekæmpede de hohenstaufiske kejsere og disses tilhængere (Ghibeliner). Udviklede sig til et politisk parti (Welfer, Guelfer) hovedsagelig bestående af adel og bypatriciere.
En af de mest berømte welfere var hertug Henrik Løve, en af de mægtigste mænd i Tyskland på sin tid. Han deltog i erobringen af venderfæstningen Arkona, sammen med den danske kong Valdemar I den Store. Fra Henrik Løve nedstammer alle eksisterende welfer efter 1100-tallet. Henrik mistede en stor del af sine territorier og sin magt, hvilket for Welf-slægten betød en indskrænket magtposition i Tyskland i mange århundreder. Henriks resterende besiddelser blev delt imellem hans mange efterkommere.
En af Welf-linjerne kom til magten i Hannover og erhvervede sig kurfyrstetitlen. Den selvsamme linje, den såkaldte Hannover-Braunschweig-linje, blev i begyndelsen af 1700-tallet konger af Storbritannien på grund af deres slægtskab med huset Stuart. Den første welferkonge af Storbritannien var George I.
Den danske dronning Juliane Marie, gift med kong Frederik V, var af Welf-slægten.
[redigér] Externe Links
- Die Welfen hjemmside om Welf-slægten (tysk)
Kilder/henvisninger
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |