Westerlauwerfrisisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Westerlauwerfrisisk eller Vestfrisisk er ét af de to officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor godt 640.00 mennesker (2005), hvoraf 95% forstår sproget. Godt 350.000 (en smule mere end halvdelen af befolkningen) har frisisk som modersmål.

Udover westerlauwerfrisisk tales på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Tønder samt på øerne udenfor en anden variant af frisisk: nordfrisisk. Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som et minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.

Frisisk er et valgfag i Frisland, som man kan vælge at gå til eksamen i ved de nederlandske undervisningsinstitutioner. Derudover er der også frisiske studieretninger ved universitet i Amsterdam og universitetet i Groningen.

I Frisland bliver der undervist i standardfrisisk, som er en baseret på de to vestfrisiske dialekter kleifrisisk og woudfrisisk.

[redigér] Klassifikation

• Indoeuropæisk
  • Germansk
    • Vestgermansk
      • Anglo-frisisk
        • Frisisk
          • Westerlauwerfrisisk

[redigér] Inddeling

Westerlauwerfrisisk inddeles i:

• Kleifrisisk (i Kleistreek, som er en speciel del af Friesland, som kulturmæssigt skiller sig ud)
• Woudfrisisk (i de frisiske skove, et område af Friesland: Friese Wouden)
• Zuidwesthoeks (i Zuidwesthoek)
• Hindeloopers (i Hindeloopen)
• Aasters og Westers
• Schiermonnikoogs eller Eilanders (på Schiermonnikoog)