Amsterdam
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. (Haag er sæde for regeringen og parlamentet.) Byen har 730.000 indbyggere (med forstæder: 1.500.000) og er en del af Randstad-området (agglomeration af flere store og mellemstore byer), som har i alt 7.100.000 indbyggere.
Da regeringen i Nederlandene befinder sig i Haag, tror mange, at dette er hovedstaden, men den formelle hovedstad er faktisk Amsterdam. Byen er kendt for Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Rembrandt-museet, Anne Franks hus, kanalerne og de mange cykler. Et andet kendt sted er Red Light District, som hollænderne kalder de wallen.
I Amsterdam findes der intet mindre end 700 såkaldte "Coffee shops", en slags caféer der blandt andet serverer cannabis, hvilket er lovligt i Nederlandene. Aldersgrænsen for at komme ind på en sådan café er 18 år.
Lige udenfor Amsterdam ligger en af Europas mest trafikerede lufthavne, Schiphol som forkortes med bogstaverne "AMS".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Grundlæggelsen af Amsterdam skete på et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der dengang var et mindre fiskersamfund ved åen Amstels bredder. I 1204 opførte Giesebrecht 2., herre til Amstel, borgen »t'Aemstel«, og senere anlagde hans søn en dæmning, eller »dam«, for at kunne lukke åen af for vandet fra IJ-fjorden. Herved dannedes der en naturlig havn ved Amstels udmunding.
Amstelledamme (det gamle navn på Amsterdam) omtales første gang 1275, da grev Floris 4. af Holland gav den visse privilegier. 1296 kom byen, som herren af Amstel havde haft i len, direkte under greven af Holland. Sin første forfatning fik den år 1300, og i det følgende århundrede fik den udstrakte privilegier og voksede især ved at blive et tilflugtssted for de eksilerede købmænd fra Brabant.
Byen tog ivrig del i handelen på Østersøen. På Skåne-markedet var amsterdammerne de mest fremtrædende blandt de hollandske købmænd. Som medlem af Hansaforbundet tog Amsterdam del i krigen mod Valdemar Atterdag. 1482 blev byen befæstet. I det 16. århundrede fik byen et nyt opsving, ikke mindst ved den stadig stigende Østersøhandel. Da den nederlandske frihedskrig udbrød, holdt Amsterdam sig en tid tilbage; først 1578 sluttede den sig til oprøret. Da Antwerpen blev erobret af Spanien og dens handel ødelagt, slap Amsterdam derved for sin største konkurrent, og nu begyndte byens egentlige storhedstid.
I 1500-tallet blev byen et fristed for jøder, som blandt andet flygtede fra den spanske inkvisition. De grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen har bibeholdt siden. Mellem 1585 og 1595 næsten fordobledes byens indbyggerantal.
I 1600-tallet var byen én af verdens ledende finans- og søfartsbyer og centrum for landets kolonirige. 1602 oprettedes det ostindiske Handelskompagni, 1621 det vestindiske Handelskompagni; 1622 havde Amsterdam 100.000 indbyggere og var én af Europas største byer. Amsterdam gjorde kraftig modstand mod statholdernes overgreb. 1650 forsøgte Prins Vilhelm 2. forgæves at erobre byen, og ligeledes mislykkedes Ludvig 14.'s erobringstog 1672.
Ved midten af det 18. århundrede var Amsterdam Europas førende handelsstad. 1787 blev Amsterdam erobret af preusserne, 1795 af franskmændene og blev derefter gjort til hovedstad i den Bataviske Republik og i 1808 i Kongeriget Holland. Da dette 1810 forenedes med det franske kejserrige, blev Amsterdam dettes tredjestørste by. Napoleonstiden medførte dog en betydelig nedgang i handel og folketal. Efter etablering af Kongeriget Nederlandene i 1815 kom der igen en stabil udvikling, og Amsterdam blev atter én af verdens rigeste byer. Slutningen af 1800-tallet bliver af og til betegnet som Amsterdams anden guldalder.
[redigér] Befolkningsudvikling
- 1300: 1.000
- 1400: 3.000
- 1500: 12.000
- 1600: 60.000
- 1650: 140.000
- 1796: 200.600
- 1830: 202.400
- 1849: 224.000
- 1879: 317.000
- 1899: 510.900
- 1925: 714.200
- 1999: 727.100
[redigér] Offentlig transport
Offentlig transport i Amsterdam, er opereret af Gemeentelijk Vervoerbedrijf, Connexxion, og Nederlandse Spoorwegen, og består af:
- national og international togforbindelser
- 3 metro linie og 1 letbanelinie, sammen med Amsterdam metro
- 16 sporvognslinier
- An express tram line (IJtram)
- 55 lokale buslinier
- regionale buslinier
- adskillige færger for fodgængere og cyklister på tværs af IJ (gratis)
- en hurtigfærge med Velsen-Zuid på nordsøkysten.
En ny undergrundslinie, North/South Line (Noord/Zuidlijn) er under konstruktion. Den er planlagt at være færdig i 2012 (Se også Gemeentelijk Vervoerbedrijf, Amsterdams metro, Amsterdam Centraal).
[redigér] Ekstern henvisning
 |
Minibusruten Europæiske hovedstader Berlin | Amsterdam | London  |
