Kong Christian stod ved højen mast
Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
«Kong Christian stod ved højen mast» er den danske nasjonalsongen som vert brukt når dei kongelege er tilstades.
Johannes Ewald skreiv teksten i 1779. Songen har sin bakgrunn i eit skipsforlis ved Hornbæk i 1770-åra. Her vart skipperen redda av dei lokale fiskarane, som etterfylgjande avslo eit tilbud om beløning på tross av deira fattigdom. Denne redningsdåden foranlediga at Ewald skreiv syngespelet Fiskerne, der denne songen med lovprisinga av dei danske sjøheltane førekjem.
Opphavsmannen til melodien er ukjent. Det kan være ein vandremelodi som fant si endelege form i Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau sin musikk til «Elverhøi» frå 1828. I dette festspelet med tekst av Johan Ludvig Heiberg, skrive til den seinare Frederik den 7 sitt bryllaup i 1828, sluttar den bekjente ouverturen med denne melodien, og stykket si avslutning er eit kor, «Beskærm vor konge, store Gud» på same melodi.
[endre] Teksten
Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp. Hans værge hamrede så fast, at gotens hjælm og hjerne brast. Da sank hvert fjendtligt spejl og mast i røg og damp. Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! hvo står for Danmarks Kristian, hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?
Niels Juel gav agt på stormens brag: Nu er det tid! Han hejsede det røde flag og slog på fjenden slag i slag. Da skreg de højt blandt stormens brag: Nu er det tid! Fly, skreg de, hver, som ved et skjul! hvo kan bestå mod Danmarks Juel, hvo kan bestå mod Danmarks Juel, i strid?
O, Nordhav! glimt af Wessel brød din mørke sky! Da ty'de kæmper til dit skød, thi med ham lynte skræk og død. Fra vallen hørtes vrål, som brød den tykke sky: Fra Danmark lyner Tordenskjold. Hver give sig i himlens vold, hver give sig i himlens vold, og fly!
Du danskes vej til ros og magt, sortladne hav! Modtag din ven, som uforsagt tør møde faren med foragt, så stolt som du mod stormens magt, sortladne hav! Og rask igennem larm og spil og kamp og sejer før mig til, og kamp og sejer før mig til, min grav!
