Imperator
Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
En imperator var, under den romerske republikken, en tittel forbeholdt for bestemte paramilitære ledere. Når en hær hadde vunnet en større seier kunne legionærene utrope sin general til imperator, hvorpå senatet kunne tilby generalen en såkalt triumf - dvs den største seiersoppvisning en seierherre kunne få.