Abild
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Abild (flertydig). (artikler, som begynder med Abild)
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Abild får masser af frugter,
men de bliver aldrig andet end matte og grågrønne med en gullig grå side og en brunlig side, Abildgrå, og de er hårde og hvinende sure. |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Abild (Malus sylvestris), Skovabild eller Skovæble er en op til 5 m høj busk eller et lille træ (8 m) i skygge. Grenbygningen er kroget og tæt, og stammen er kort. Træet er ikke egentlig tornet, men dværgskud kan være så spidse, at man river sig på dem alligevel. Bladene ligner fuldstændigt de kendte æblesorters: ovale med rundtakket rand og gråhåret underside. Træet blomstrer fra sidst i maj og ind i juni, og blomstringen er overdådig. Den består af hvide, regelmæssige blomster med en fin, syrligt-sød duft. Frugterne er matte kuglerunde, stenhårde og meget sure. Træet er naturaliseret her i landet en gang i stenalderen.
- Størrelse
8 × 5 m (20 × 15 cm/år)
- Ikke-synlige træk
Abild har et kraftigt og dybtgående rodnet. Den kan gro på næsten alle jordtyper, bedst på frodig lerjord. Abild skaber jordtræthed, og den huser alle de sygdomme og skadedyr, som også rammer Spise-Æble.
- Hjemsted
Det hører hjemme i skovbryn og ved skovlysninger, og det findes ofte på overdrev, hvor det etablerer sig inde midt i en stikkende busk som f.eks. Slåen, Rose eller Almindelig Hvidtjørn.
- Anvendelse
Abild er velegnet til kanter, den indre del af skovbryn og i vildtplantninger samt til læhegn, men man skal passe på, at planteskolen ikke snyder og sælger en frøplanter af Spise-Æbler. De små, hvinede sure og matte gråligt gul-grønne æbler bliver hurtigt spist af hjortevildt og fugle. Skud og grene er blandt den mest eftertragtede vinterføde for hjortevildt og harer. Kerneveddet er rødbrunt, holdbart og efterspurgt til drejerarbejder, men stammeform og tykkelse er ikke så god som Spise-Æble.
Træet bør ikke bruges på våd eller meget tør bund, men til gengæld tåler det kystklima godt. Frugterne har været brugt i tørret form i hvert fald siden bronzealderen. Man har fundet rester af dem i den tids gravlæggelser. Ved tilbredeing, kogt stegt eller tørret, bliver frugterne spiselige.
- Forvekslingsmuligheder
Træet bør ikke forveksles med de talrige frøplanter, der stammer fra kerner af Spise-Æble. Og dog vil Abild i nogle sjældne tilfælde kunne fremkomme fra frø af Spise-Æble, da nogle æblesorter er krydsninger med Abild. Som regel kan mellemformerne genkendes på en grovere grenbygning, eller på at frugterne bliver blanke, gule eller røde.