Anti-folk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anti-folk eller antifolk er en musikgenre beslægtet med punk og amerikansk folkemusik, der opstod i midten af 1980'erne i New York City.
Anti-folk havde sine rødder indenfor punk-musikken, og bliver af nogle stadig betragtet som en aktiv scene indenfor punken. Antifolk kombinerer som regel det rå udtryk fra punken med lyde fra den amerikanske folkemusik-tradition.
Genren vender den politiske musik fra 1960'ernes "hippie"-periode og vender det til en musikgenre, der lyder rå og autentisk, men ikke tager hverken folkemusikken eller sig selv seriøst.
The Moldy Peaches og Ani DiFranco bliver betragtet som indflydelsesrige kunstnere indenfor anti-folken. Nutidig anti-folk er populært mange steder i USA, og har også spredt sig til store dele af Europa.
Anti-folk er forgængeren for andre fusionsgenrer, der inkluderer folkemusik, såsom Urban Folk og Counterfolk.
Antifolk-scenen i Det forenede kongerige, især i London og Brighton, har for nyligt udviklet sin egen identitet uafhængig af den oprindelige amerikanske antifolk. I 2004 begyndte bands som Filthy Pedro og David Cronenberg's Wife at opnå en popularitet i London, og i Brighton kom bands som Bobby Mcgees til.
Der kan også siges at være en aktiv anti-folk-scene i Australien, centreret omkring Melbourne. Kunstnere som The Lucksmiths og The Mables laver humoristiske sange inspireret af 60'ernes popmusik.
Beck kan siges i al fald delvist at være inspireret af anti-folk-scenen i New York, om end de færreste nok ville betegne hans musik som hjemhørende i genren.
| Punk |
| Beslægtet med: |
| Alternativ rock - Emo - Goth - Grunge - Math rock - New Wave - Post-punk - Post-punk revival |
| Undergenrer: |
| Anarko-punk - Crust punk - Garage punk - Hardcore - Horror punk - Kristen punk - Oi! - Pop punk |
| Fusionsgenrer: |
| Anti-folk - Chicano punk - Death rock - Funkcore - Jazz punk - Psychobilly - Queercore - Ska-Core - Ska punk - Two Tone |
