Emo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Emo eller emocore er en subgenre af hardcore punk, som opstod i starten/midten af 1980'erne.

De første emo-bands regnes for at være enten Rites of Spring eller Embrace, der begge kom fra Washington DC og udkom på pladeselskabet Dischord. Disse to bands adskilte sig fra de andre hardcore punk-bands på denne tid ved at lade deres aggressioner og frustration komme til udtryk på en mere emotionel måde, deraf navnet emocore. Betegnelsen emocore var oprindeligt et nedladende udtryk, som blev brugt til at gøre grin med de hardcore punk-bands, der havde et emotionelt udtryk. Embrace og Rites of Spring startede genren og er dermed førstegenerations emo-bands. Medlemmer fra disse to bands dannede senere hen post-hardcore bandet Fugazi.

I kølvandet på disse tidlige emo bands opstod nye grupper som eksempelvis Policy of Three, Julia, Moss Icon og Inkwell. Deres lyd var længere væk fra den oprindelige hardcore punk end Embrace og Rites of Spring. Musikken var mere dynamisk, og der blev lagt stor vægt på stemning og atmosfære. I dag er det nemt at høre inspirationen fra disse bands hos navne som Sinaloa, End of a Year, Bullets In, Catena Collapse, og mange flere. Det lyriske element i emo kan både være meget personligt, men også meget politisk.

På trods af, at emo er en subgenre af hardcore punk, har emo også selv affødt diverse subgenrer. For det første den mere poppede emo/indie genre man kender fra bands som Braid, Cap'n Jazz, Boys life, Texas is the Reason og the promise ring, men også den mere aggressive genre ved navn screamo (Saetia, You and I, Orchid, Heroin, Angel Hair, osv.) er en subgenre af emo.

Emo bliver ofte forvekslet med genren post-hardcore, som dog er en anden genre. Det ses ofte at emo bands blander elementer fra andre subgenrer ind i deres musik. Eksempelvis math rock og post rock.

Bands som My Chemical Romance og Panic! at the Disco er af mainstream pressen blevet kaldt for emo-bands, på trods af, at deres lyd og udtryk intet har at gøre med den oprindelige emo-genre. Dette har resulteret i, at emo i dag fejlagtigt bliver opfattet som en bestemt form for mode og livsstil.

Ingen rigtige emo bands har opnået nogen form for kommerciel eller mainstream succes, da de DIY (do it yourself) idealer forbundet med hardcore punken er en lige så stor del af emo scenen.

Af danske emo-bands vil det især være væsentligt at nævne bandet Lack, der dog på deres seneste udgivelser har bevæget sig i en mere moden og post-hardcore retning.

Her er en meget lille og ufuldstændig liste over nogle essentielle emo-bands:

• Rites of Spring
• Embrace
• Moss Icon
• Julia
• Shotmaker
• Inkwell
• Maximilian Colby
• Sleepy time trio
• Ordination of Aaron
• Torches to Rome
• Four hundred Years
• Stop it!
• Sinaloa
• Current
• The Saddest Landscape
• Daniel Striped Tiger
• End of a Year
• Yage
• La quiete
• Daitrö
• Amanda Woodward
• Policy of three
• Bullets In

Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.