Azovske Hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Azovske Hav ses øverst i billedet, til højre for halvøen Krim. Det langt dybere Sorte Hav har en helt anden farve.

Det lave Azovske Hav kan klart adskilles fra det dybere Sortehav.

Det Azovske Hav (russisk:Азо́вское мо́ре - Azovskoye more; ukrainsk:Азо́вське мо́ре - Azovs'ke more, krim-tatarisk: Azaq deñizi) er et indhav adskilt fra det Sorte Hav af Krimhalvøen. Det Azovske Hav er forbundet med Sortehavet via Kerchstrædet. Både Ukraine og Rusland støder op til havet.

Indhavet er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km². De største floder der munder ud i havet er Don og Kuban; de sikrer at vandet i indhavet holder et relativt lavt saltniveau og medbringer også store mængder silt. Mod vest ligger ligeledes den 110 km Arabat Spit og de højt saltholdige marskområder Sivash.

Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på 13 m. og det dybeste sted på 15,3 m. Den fremherskende strøm er mod uret. Tidevandshøjden varierer men kan være op imod 5 m. Om vinteren er store områder frossen.

Vigtige havne ved havet er Berdyansk, Mariupol, Rostov-na-Donu, Taganrog og Yeysk. To kanaler løber ud i havet Volga-Don kanalen og en forbindelse til det Kaspiske Hav gennem Kuma-Manych kanalen. Der er vigtige fiskebanker og der søges efter olie og naturgas.

Historisk har der været et rigt varieret marint liv med over 80 fiskearter og over 300 arter af hvirvelløse dyr. Mangfoldighed og antal er blevet reduceret af overfiskeri og forurening.