Banankrigene
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Banankrigene er den uofficielle betegnelse for USA's militære indgriben i Centralamerika og Sydamerika frem til 1934.
Disse militære aktioner blev udført af det amerikanske marinekorps, men ved nogle lejligheder blev også den amerikanske hær og flåde anvendt.
Kilden til udtrykket "Banankrigene" er fra de påståede forbindelser mellem aktionerne og bevarelsen af forskellige amerikanske handelsinteresser i regionen. Mest bemærkelsesværdig var det at det amerikanske firma United Fruit havde store økonomiske interesser i produktionen af bananer, tobak, rørsukker og andre landbrugsprodukter i Karibien, Centralamerika og det nordlige Sydamerika.
Amerikanere der var fortalere for imperialisme i tiden før 1. verdenskrig, argumenterede ofte for at de militære aktioner hjalp landene i regionen med at bevare stabiliteten. Nogle imperialister mente at aktionerne ikke var omfattende nok.
Modstandere mod imperialisme mente at aktionerne var en glidebane imod amerikansk kolonialisme i regionen.
Nogle moderne observatører mener at hvis ikke 1. verdenskrig havde kvalt den amerikanske entusiasme for international indblanden, ville aktionerne være fortsat, og ledt til et udvidet amerikansk koloniimperie, med centralamerikanske stater enten som en del af USA, som Hawaii, eller som amerikanske territorier, som Filippinerne, Puerto Rico og Guam. Dette synspunkt er dog stærkt omstridt, specielt fordi lavede lignende aktioner i 1920'erne, og hævdede at det ikke handlede om koloni-ambitioner.
Banankrigene endte i 1934, med præsident Franklin D. Roosevelts politik om godt naboskabe, Good Neighbour Policy, uden at der var grundlagt amerikanske kolonier i regionen.
