Imperialisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Imperialisme er en betegnelse for ekspansiv politik, der forsøger at dominere (og ofte også udbytte) andre magter, folkeslag eller områder politisk og/eller økonomisk. Imperialisme forbindes ofte med kolonialisme, bestræbelsen på at skaffe sig og vedligeholde kolonier.

Imperialismen var udbredt i Europa i perioden fra det 16. århundrede helt frem til midten af det 20. århundrede, hvor Storbritannien havde held til at opbygge verdenshistoriens største imperium, der dækkede næsten 40 millioner kvadratkilometer, men også andre europæiske lande drev imperialistisk politik, fx havde Spanien, Frankrig, Holland og Portugal også mange kolonier. Det samme gør sig i mindre grad gældende for Danmark, Italien, Tyskland, USA og Belgien.

De pågældende lande øgede deres magt ved at tage ressourcer fra kolonierne og videresælge eller bruge dem i produktionen.

Ordet bruges i nyere tid ofte om mindre konkrete former for dominans og udbytning, særligt om magtpolitiske og økonomiske relationer, der ikke har noget formaliseret grundlag og dermed ikke antaster den udbyttede parts suverænitet. I denne sammenhæng bruges det fx om USA's udenrigspolitik.

Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.