Bayeux-tapetet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bayeux-tapetet [bajø'] er et 70 meter langt vægtæppe eller gobelin fra tiden efter Slaget ved Hastings i 1066. Den slags, men kortere, tæpper har der sandsynligvis været mange af, men fordi dette tæppe var så langt og upraktisk, blev det kun brugt ved særlige lejligheder. Dette tæppe lå sammen rullet i en særlig kasse, når det ikke var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit navn.
I dette tilfælde satte dronning Matilda af Flandern sig i spidsen for arbejdet, der blev udført af en større gruppe adelige damer. Man kan stadig se, hvor den enes arbejde slutter og den næstes begynder, for de har ikke været lige omhyggelige med stingene!
Hensigten med den lange billedfrise er klart propagandistisk. Det var simpelt hen tidens fornemmeste billedmedie, som især henvendte sig til hertugens, senere kongens, gæster fra nær og fjern. Her kunne de se og læse om hans bedrift: at slå to hære på én og samme dag og dermed erobre et helt kongerige (England).
Bayeux-tæppet er bevaret gennem hungersnød, borgerkrige, pest og to verdenskrige, og kan stadigvæk ses i et særligt museum i Bayeux. Kommer man på de kanter, bør man unde sig at se kunstværket.
En kopi i fuld størrelse blev færdiggjort i 1886 og hænger i dag på museet i Reading, England.
I Danmark har Vikingegruppen Lindholm Høje i Aalborg siden 2000 arbejdet med at færdiggøre en nøjagtig kopi, syet med den originale syteknik og plantefarvet garn. Pr. 2007 er arbejdet stadig i gang.
[redigér] Se også
- Vilhelm Erobreren
- Harald Godwinson
- Harald Hårderåde
[redigér] Eksterne henvisninger
- Bayeux.dk - Om den nøjagtige Danske kopi, syet med den originale syteknik og plantefarvet garn
- Om det originale Bayeux-tapet og om kopien i Reading
- Bayeuxtæppet opsplittet i enkelte, men detaljestærke billeder
Dinan i Bretagne angribes af Wilhelms folk. |
En komet (Halleys komet). |
||