Behaviorisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Behaviorisme er en retning indenfor psykologi, der har lagt vægt på at studere adfærd. Radikal behaviorisme antager ikke eksistensen af mentale tilstande, modsat fx moderne kognitionspsykologi.
Behaviorismen var grundlagt af John Watson i 1913. Han mente at hvis psykologien skulle være videnskabelig, så måtte den holde sig til at beskrive organismers adfærd (dvs. faktiske bevægelse af kroppen).
En tidlig variant opstod med Pavlovs forsøg med hunde, der påviste eksistensen af betingede reflekser. Inden for undervisningslæren beskæftiger behaviorismen sig med at indlære adfærd, hvorved de kognitive processer forkastes. B.F. Skinner studerede Pavlovs forsøg og teori. Han byggede videre på hans forsøg og teorier. Bliver også kaldt ”fadder” til den nyere undervisningsteknologi.
I de senere år er man blevet klar over, at det netop var abeforsøgene, som gav basis for behaviorismen (ikke omvendt). Når man samler data fra umælende dyr, giver det ingen mening at overveje sprogligt formidlede, psykiske tilstande og processer.
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
