Big Mac
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Big Mac er en af McDonald's sandwiches. Den blev introducerer i 1968 og består af en tredelt hvedebolle med sesam, heri 28 gram salat, Big Mac Sauce med syltede agurker, 3½ gram frysetørrede løg og to bøffer á 50 g oksekød.
Sandwichen indgår som en del af McDonald's kerneprodukter, og begrebet Big Mac er så verdenskendt, at det politisk-økonomiske tidsskrift Economist har anvendt den som reference-objekt for et internationalt fødevare-prisindeks Big Mac index.
Indholdet af en Bic Mac varierer i henhold til bl.a. lokale traditioner. I Indien serveres den eksempelvis med en kyllingebøf for at undgå problemer med de herskende religioner, hinduisme og islam, og i de arabiske lande (eksempelvis Saudi Arabien), hvor den findes, er bøffen "inspected halal". Også ernæringsindholdet varierer, for mens amerikanerne (i USA) får hele 560 calorier ud af en Bic Mac, så får vi i Danmark blot 497 calorier.
[redigér] Eksterne links
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |