Islam
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
|
|||||||||||||||||||||||||||||
Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, som de findes nedskrevet i islams primære helligskrift, Koranen. Åbenbaringernes ordlyd blev ifølge islam memoreret og videregivet mundtligt, som det var traditionen på det tidspunkt, og efter profetens død blev de nedskrevet som en samlet Koran på arabisk, i den Mekka-dialekt, de ifølge islam var blevet åbenbaret på. Koranen opfattes som Guds ord, der er blevet bragt til profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Mekka år 611 e.Kr.
Udøvere af islam kaldes muslimer. Ordet muhammedaner var tidligere hyppigt brugt på dansk, men regnes i dag ofte for anstødeligt, idet ordet tænkes at antyde, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed – noget der ifølge muslimsk teologi ville være en stor synd, idet kun Gud bør tilbedes. Det arabiske ord islām betyder 'underkastelse', nemlig under Guds vilje, mens muslim betegner en person, der foretager en sådan underkastelse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Optagelse
Islam praktiserer ikke dåb som kristendommen gør det, for profeten Muhammed sagde, at "ethvert barn fødes i islam". Alle mennesker anses af muslimer med andre ord som fødte muslimer, og man behøver derfor ikke en særlig optagelsesceremoni som i kristendommen. Den nyfødte får straks et navn. Af samme grund siger man om medlemmer af andre religioner, der bliver muslimer, ikke at de konverterer, men at de "reverterer" – nemlig tilbage til den islam, som de blev født i.
Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man konvertere til islam blot ved at fremsige den muslimske trosbekendelse (shahada) på arabisk. Denne falder i to led og lyder أشهد أن لا إله إلا الله (ašhadu 'an lā 'ilāha 'illā llāhu, "Jeg bevidner, at der ingen gud er foruden Allah") og وأشهد أنّ محمّد رسول الله (wa 'ašhadu 'anna Muhammadan rasūlu llāhi, "Og jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet"). Undertiden udelades indledelsesleddene, og man skriver blot لا إله إلا الله ومحمّد رسول الله (lā 'ilāha 'illā llāhu wa muhammadun rasūlu llāhi "der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er Allahs profet").
[redigér] Forskrifter
Som troende muslim skal man udføre en række ritualer. Det er populært at betegne de mest almindelige religiøse forpligtelser for 'De fem søjler', som udgøres af troserklæringen den rituelle bøn, den obligatoriske almisse, fasten i Ramadanmåneden og pilgrimsrejsen mindst én gang i livet. Disse er gjort obligatorisk i Koranen og udgør islams kerne hvad angår rituelle tilbedelsesgerninger.
Islam lægger også meget vægt på en god karakter, god adfærd og betænksomhed i forhold til andre. For at understrege vigtigheden af at en muslim bør være opmærksom på sin nabos behov f.eks., sagde Profeten 'Den som spiser sig mæt mens hans nabo er sulten, er ikke en sand troende' [Overleveret af Al-Hakim]. På samme måde, eksisterer et hav af overleveringer der fremhæver vigtigheden af en god karakter, gode mannerer, venlighed overfor andre og det at udvise nåde i forhold til Guds skabelse (mennesker såvel som dyr og selv insekter). En anden beretning lyder, 'Den der passer på og arbejder for en enke og for en fattig person, er som en kæmpende der kæmper for Allahs sag eller som en person der faster om dagen og beder hele natten' [Overleveret af Al-Bukhari]. En anden beretning lyder, 'Den som ikke er barmhjertig overfor andre, vil ikke blive behandlet barmhjertigt' [Overleveret af Al-Bukhari].
På samme måde som mange ting er tilladte eller opfordrede i islam, er mange andre forbudte. Blandt de forbudte hvad angår karakter og adfærd er især at lyve, at bedrage eller forråde andre, at bagtale eller at skade andre.
Det er et meget vigtigt aspekt af islam, at en sand muslim ikke er én der kun faster og beder, og som så samtidig er en løgner og taler dårligt til andre. Profeten sagde i denne sammenhæng, 'Den der ikke opgiver falske udsagn, onde gerninger og det at tale grimt til andre; Allah har ikke brug for at han opgiver mad og drikke (dvs. faster)' [Overleveret af Al-Bukhari].
Det er også forbudt for muslimer at spise svinekød, kød der ikke er slagtet i Guds navn i henhold til den korrekte metode og at drikke blod eller alkohol. Der er også forbud imod at skade sig selv, at ødsle med sine penge og mange andre ting. Kort kan siges, at muslimer følger en morallære som er meget central i islam.
Inden for islamisk lov (fiqh) opdeler man handlinger i forskellige kategorier (ahkam):
- obligatoriske (wajib)
- opfordrede (mandub el. mandub)
- neutrale (mubah)
- forhadte (makruh)
- forbudte (muharram el. haram)
Der er således ikke blot tale om "tilladt eller forbudt", men afhængig af kontekst og intention kan noget forbudt i visse tilfælde blive tilladt, mens noget tilladt i visse tilfælde kan være forbudt. Og således er der mange andre nuancer.
[redigér] Hellige skrifter
De skriftlige grundværker i islam er, udover Koranen (Qur'an, Guds ord - egtl. læsning), også Hadith (beretninger om profetens gerninger og udtalelser) hvorfra Sunna udledes. Islams lov udledes fra Koranen og Sunna, og ud fra de principper som udledes fra disse. Muslimer tror også på det ægte evangelium, og den ægte thora. Disse er dog ændret så meget i løbet af tiden, at det umuligt at vide hvad der er oprindeligt og hvad der er skrevet og tilføjet at mennesker.
[redigér] Gudsopfattelse
Den islamiske gudsopfattelse er monoteistisk, hvor mennesket er underkastet Gud, omtrent ligesom i jødedommen og kristendommen. Islam afviser dog på det kraftigste treenigheden og betoner at Gud er én, uden partnere og uden afkom. Islam understreger ligesom jødedommen og megen kristendom nødvendigheden af at følge bestemte religiøse regler og love.
[redigér] Religiøs arkitektur
Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse by er Mekka med den centrale Ka'ba, i hvilken sidder en sten der ifølge tradition stammer fra Paradis. Af andre vigtige og hellige steder, kan nævnes byen Medina, hvor profeten Muhammed emigrerede til og hvor han er begravet samt Jerusalem.
[redigér] Højtider
Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise og drikke, eller have seksuel samkvem fra daggry til solnedgang. Derudover er det en meget åndelig tid, med særlig fokus på tilbedelse og perfektion af karakter. Ud over dette har islam to store helligdage, kendt som 'Id al-Fitr og 'Id al-Adha. Mange muslimer fejrer også diverse andre hellige dage eller nætter, som f.eks. profetens Muhammeds fødselsdag, skæbnesnatten hvor Koranen første gang blev åbenbaret, natten hvor profeten rejste op igennem de syv himle (Mi'raj) og andre.
[redigér] Hellige personer
Muslimer tror på alle de tidligere profeter, der er nævnt i det Ny og Gamle Testamente. En ældre profet i islam er således Jesus, på arabisk Isa. Muslimerne tror ikke, at Jesus var Guds søn (endsige den inkarnerede Gud), og heller ikke, at Jesus døde på korset og herefter stod op af graven. Jesus var blot en betydningsfuld profet i en lang række af profeter, som Muhammed så var den sidste og endegyldige repræsentant ("profeternes segl").
Profeten Muhammed opfattes endvidere som alle profeternes leder og som den mest perfekte og mest ophøjede i hele Guds skabelse. Han erklæres endvidere i Koranen for at være Guds nåde til hele universet (Rahmatan lil 'alamin). Han har mange andre ærefulde og ophøjede titler inden for islam, nogle nævnes i Koranen mens andre overleveres via Hadith-litteraturen.
Ud over profeter, tror muslimer også på at andre mennesker kan opnå et særligt og nært forhold til Gud, via deres stærke tro, gudfrygtighed, perfektion i tilbedelse og totale underkastelse for Guds vilje.
Af respekt for profeter, tilføjer man efter benævnelse af en profet, عليه السلام 'fred være med ham', med undtagelse af hvis det er profeten Muhammed, efter hvem man tilføjer صلى الله عليه وسلم 'Allahs fred og velsignelser være med ham'. Hvad angår profeten Muhammed, er dette påkrævet. Ikke at gøre det, betragtes som kritisabelt om bedst og syndigt om værst.
Når man taler om profeten Muhammeds ledsagere eller familie, tilføjer man رضى الله عنه 'Allah være tilfreds med ham' eller رضى الله عنها 'Allah være tilfreds med hende'.
Omtaler man en anden person, en afdød respekteret lærd eller lignende, for hvem man vil udtrykke respekt, skrives رحمة الله عليه 'Allah være ham nådig' eller رحمة الله عليها 'Allah være hende nådig'.
Mange af disse navnetilføjelser reduceres i dagligt sprog til forkortelser.
[redigér] Religionens udbredelse
Ca. 1,2 mia. mennesker verden over er i dag muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og i Sydøsteuropa.[1]
I Europa er islam primært en mindretalsreligion.
[redigér] Retninger inden for islam
Muslimerne er delt i to hovedgrupper: Sunni og Shia. Begge grupper har stort set samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og politiske anliggender deler dem. Den største gruppe er sunni-muslimerne (der udgør ca. 90 procent) mens shia-muslimerne udgør de resterende ti procent. Det afgørende for shia-muslimerne er, at der skal være en forbindelse til Muhammed gennem slægtsforhold. Shia betyder "parti", og det står her for Alis parti. Ali ibn Abi Talib var gift med Muhammeds datter, og han opfattes derfor af shia-muslimerne som den første rigtige kalif. Sunni-muslimerne mener, at forbindelsen til Muhammed skal hentes gennem handlemønstre. Fortællingerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, er blevet samlet i hadith-samlinger, hvilke fungerer som en slags grundlov, man henviser til.
Af andre større grupper kan nævner wahhabi-islam (mest udbredt i Saudi Arabien), samt sufismen, som er en mere mystisk gren af islam, der fokuserer på åndelig fordybelse.
[redigér] Ahmadiyya
Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, ser sig selv som en del af islam, men de fleste muslimer regner ikke Ahmadiyya for at være muslimer, og omtaler derfor heller ikke Ahmadiyya-moskeen som en moské.
[redigér] Hellige genstande
Vers fra Koranen på skrift, såvel som profeten Muhammeds hadith, og andre ting der har tilhørt profeten betragtes som hellige genstande.
Det er dog også en udbredt praksis blandt mange muslimer at søge velsignelser fra genstande der har tilhørt hellige personer ('Awliya Allah' - egtl. 'Guds venner').
[redigér] Familie- og menneskesyn i islam
 |
Kvalitetssikring Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA |
[redigér] Manden er familiens imam
Ægteskabet (nikah) er i islam familiens fundament. Det er således en meget højtidelig kontrakt mellem en mand og en kvinde. Der er i princippet ikke nogen kønsbegrundet diskrimination, men fordi mænd og kvinder er forskellige, tildeler islam dem forskellige overordnede roller. Den muslimske mand har det religiøse ansvar for sin familie, som er et "mimiaturebillede" af det muslimske samfund og fungerer derfor som hjemmets imam.
[redigér] En kvinde mening er kun det halve af en mands mening
I modsætning til den muslimske kvindes hjemlige pligter er den muslimske mands rolle mere udadvendt. Blandt andet har han en større myndighed i samfundet end kvinden, hvilket er nævnt i hadith 6,6 af Bukhari: ""Er ikke kvinders vidneudsagn lig med det halve af mandens?" De sagde: "Jo vist"".
[redigér] Flerkoneri
Derudover bærer manden også det økonomiske ansvar for sin familie, som det er en religiøs pligt for ham at stifte. Opfylder han betingelserne for det, er det tilladt for ham at gifte sig med op til 4 hustruer, men dette anbefales dog primært i situationer hvor der er mangel på mænd - eksempelvis i krigstider. Men er han ikke i stand til at behandle dem ens og retfærdigt, så er det i Koranen eksplicit nævnt, at han kun bør gifte sig med en. Som resultat deraf, ser vi i dag at det er de færreste muslimske mænd der vover at gifte sig med flere end én kvinde.
Ægteskab handler dog om gensidig respekt, forståelse og kærlighed og de lærde blandt muslimer fremhæver derfor profetens udsagn omkring dette, idet han sagde, at "Den bedste blandt jer er den, der er bedst overfor sin hustru" al-Tirmidhi.
[redigér] Kønsroller
Kønsrollerne i islam er ikke fuldstændigt fastlagte, selvom nogle generelle retningslinjer er angivet. Således er det ikke forbudt for kvinder at studere og arbejde, hvis de ønsker det, og ligeledes er det ikke i modstrid med mandens natur at være hjælpsom omkring hjemmet. Profeten Muhammed er det bedste eksempel i dette, og han reparerede sine egne sko, malkede selv køerne mv. Så det bedste er derfor, at begge parter tager højde for hinandens ønsker og hvis det indebærer et anderledes forhold end det traditionelle, er der plads til det.
[redigér] Intern debat
Der findes en lang tradition for akademisk debat i islam. Tariq Ramadan er en af nutidens mest berømte muslimske teologer, men også navne som Irshad Manji m.fl. nævnes hyppigt.
[redigér] Se også
- Islam i Danmark
- Islamiske begreber
- Islamiske kalender
- Kalifat
- Islamisme
- Islamofobi
[redigér] Eksterne henvisninger
- Hvad er islam?
- Islamisk.dk
- al-Islam.dk
- Islam.dk
- Islam & Sufism
- Links: Islam i Vest-Europa
- DR's tema om islam i Danmark
- salam.nu Foreningen Salams hjemmeside med mange artikler om shiisme og shia islam
 |
Minibusruten Religion Kristendom | Islam | Muhammed  |
