Brandhane
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En brandhane er udtag fra en vandledning og har primært til formål at levere vand i forbindelse med brandslukning. Efter aftale og afregning med kommunen kan øvrige lade sig forsyne midlertidigt.
Hanen er forsynet med et dæksel, en lås til dækslet, samt en lås for vandgennemstrømningen. Disse to låse betjenes med en såkaldt brandhanenøgle. Ved at åbne dækslet kan der tilkobles en brandslange, der efterfølgende fyldes ved at dreje på låsen for vandgennemstrømningen.
I det vandet i vandledningerne typisk har højere tryk inde i by- og industriområder placeres brandhanerne typisk her. Udenfor disse områder vil yderligere vand til brandslukning blive frembragt af en vandtankvogn eller slangetender.
For Danmarks vedkommende reguleres reglerne af Beredskabsstyrelsen i medfør af Vejledning om vandforsyning til brandslukning (PDF-format), hvor nyere brandhaner opdeles i tre grader afhængig af vandtrykket:
Ældre brandhaner opdeles ved hjælp af streger:
- 1 streg - maksimum 500 l/m
- 2 streger - 500 - 1.000 l/m
- 3 streger - 1.000 - 1.500 l/m
- 4 streger - minimum 1.500 l/m
Hvis der ikke kan sikres minimum 400 l/m opstilles normalt ikke en brandhane.
I ovenstående vejledning fremgår det ligeledes, at afstanden mellem brandhanerne "i byområder med et større antal bygninger med mere end 3 etager eller med større industribebyggelse" ikke må overstige 150 meter og "i byområder uden højere bebyggelse eller større industriområder" ikke må overstige 300 meter.
Alternativt kan man lade en sø eller lignende sikre vandforsyningen i et område og dermed spare omkostningerne ved placering af en brandhane.