Brandvæsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brandvæsenet er et væsen, det vil sige en offentlig virksomhed, der har til opgave at udføre brandslukning og lignende. Opgaven varetages i Danmark af det kommunale redningsberedskab.
De fleste kommuner kalder dog stadigvæk redningsberedskabet for brandvæsen, da borgerne har lettere ved at forholde sit til hvad et brandvæsen er.
Et kommunalt redningsberedskab har primært til opgave at slukke brande og udføre redningsarbejde ved ulykker. Enhver kommune er pålagt at have et redningsberedskab, hvis kommunen ikke ønsker at drive redningsberedskabet kan dette udliciteres til et privat firma eller en nabokommune.
De kommunale redningsberedskaber står ikke for ambulanceberedskabet; dette er en regions opgave; visse steder i landet har kommunale redningsberedskaber dog aftaler med regionerne om at stå for driften af ambulancer, for eksempel Frederiksberg, Gentofte, København og Roskilde.