Bretonsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Bretonsk (eller brezhoneg, som bretonsk hedder på bretonsk) er et keltisk sprog, der tales af et mindretal i Bretagne - der ligger i Nordvestfrankrig mellem Den Engelske Kanal og Biskayen.

Ca. ½ million mennesker forstår og taler sproget (tælling 2002), men det fortrænges langsomt af fransk og står i fare for at uddø, selv om det er befolkningens oprindelige sprog. Dette skyldes blandt andet: at fransk skal være brugssprog i alle officielle sammenhænge, for i den 5. republiks forfatning hedder det i indledningen efter den seneste ændring (i 1994):

« La langue de la République est le français » ("Republikkens sprog er fransk.")

Men sprogtabet skyldes også, at bretonerne selv vælger at lære børnene fransk for at stille dem bedst muligt senere i livet.

Sproget var oprindeligt identisk med det keltiske sprog, der blev talt i England. Det kom til det "lille Britannien" (Bretagne) fra "stor-Britannien" med keltiske udvandrere, som var blevet fordrevet af angelsakserne i det 6. og 7. århundrede. De fleste emigranter kom fra den nære halvø Cornwall, og gennem det meste af Middelalderen lå bretonsk og kornisk stadig så tæt på hinanden, at der i realiteten var tale om ét sprogområde (omtrent som Skandinavien i dag). En mindelse om dette sprogfællesskab er bevaret i navnet på den bretonske dialekt Kerneweg, der etymologisk set er det samme som Kernewek (kornisk for "kornisk").

Bretonsk opdeles i 4 dialekter, hvoraf tre, Kerneweg, Leoneg, Tregereg (også kaldet "KLT"), har mange fællestræk, mens den fjerde, Gwenedeg, afviger betydeligt. Af dem er det kun den sidste (Vannes-dialekten), som muligvis rummer elementer af det oprindelige, galliske sprog.

[redigér] Sammenligning af de to dialektgrupper

Kornisk	Brezhoneg (KLT)	Brehoneg Gwened	Gallo	Dansk
	(tre dialekter)	(Vannes-dialekt)	(fransk dialekt)
gwenenenn	gwenanenn	guérenen	avètt	bi
kador	kador	kadoér	chaérr	stol
keus	formaj/fourmaj	fourmaj	fórmaij	ost
yn mes	er-maes	er-méz	desort	udenfor
koedha	koue(z)añ/koue(z)o	kouéhel	cheir	falde
gaver	gawr/gavr	gavr	biq	ged
chy	ti	ti	ostèu	hus
gweus	gweus	muzel	lip	læbe
ganow	genow, ginou, beg	bég	góll	(dyre)mund
niver	niver	nivér	limerot	antal
perenn	perenn	péren	peirr	pære
skol	skol/skoul	skol	escoll	skole
gwiwer	kazh-koad, gwiñver	rah-koed, kah-koed	chat-de-boéz	egern
sterenn	ster(ed)enn	stiren	esteill	stjerne
megy (? - cf. moged)	butuniñ	butunein	betunae	ryge (tobak)
hedhyw	hiziw/hidiw/hiriou	hiniù, hiriù, hidiù	anoet	i dag
whybana	c'hwibanañ, c'hwitellat, sutal	huitellat	sublae	fløjte