Broholmer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En broholmer er en hunderace af typen Mastiff. Det er den ældste danske hunderace der findes.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Oprindelse og alder
Broholmeren er en meget gammel race, hvis aner går tilbage til Frederik d. II.'s og Christian d. IV.'s tid. Det berettes, at kongen under et besøg hos Jacob d. I i England blev begejstret for de store engelske Mastiffhunde, som nedstammer fra romertidens Molosser. Kong Jacob sendte nogle eksemplarer til hoffet i Danmark, og ved avl med flere af datidens store hunderacer opstod en hund, som man har kaldt Den gamle danske Hund.
[redigér] Udseende, anatomi og fysik
Det er en stor, rektangulær og kraftigt bygget hund meget lig Mastiff med rolige og kraftfulde bevægelser.
Indtrykket domineres af den kraftige forpart: Stort og bredt hoved, svær hals med løst halsskind og et bredt, dybt bryst. Når hunden er i ro, bæres hovedet ludende og halen føres sabelformet hængende. Under bevægelse bæres halen i højde med ryglinien. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere og halen løftes til over vandret.
[redigér] Væremåde
Hunden er rolig, godmodig, omgængelig og dog vagtsom. Den optræder med stor selvsikkerhed og er en utrolig familievenlig hund.