Wikipedia:Dagens artikel/30. juli 2005
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stævningsskov er en naturtype (se også biotop), der opstår ved en systematisk og meget bevidst skovpleje. Tilsvarende begreber er løveng og græsningsskov.
Stævningsskoven er den tidligst kendte form for skovdrift i Danmark. Den kan spores tilbage til jægerstenalderen og i andre dele af Europa endnu længere tilbage. Stævningsskove er kendetegnet ved at være meget artsrige, i gennemsnit findes der f.eks. i Fyns stævningsskove, der dækker i alt 335 ha (1989), ca. 15 forskellige træarter pr. stævningsskov.
Stævningsskove er baseret på løvtræers evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver gnavet over af bævere, eller bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Denne form for drift giver en meget lysåben lavskov med en yderst frodig bundvegetation. Stævningsskoven skal stævnes jævnligt ( med ca. 15 - 20 års intervaller ). Stævningsskove er derfor normalt flere 100 år gamle, selvom trævæksten umiddelbart ikke ser ret gammel ud.
