Fyn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fyn er Danmarks tredjestørste ø og har et areal på 2.984 km², mens indbyggertallet er 447.060 (Pr. 2006)[Kilde mangler]. Fyn er omgivet af det Sydfynske Øhav, Lillebælt, Kattegat, Storebælt og Lundeborgbæltet. Ved Fyn ligger Langeland, Thurø, Tåsinge, Æbelø, Ærø og omkring 90 andre øer.
Fyns købstæder ordnet efter indbyggertal:
- Odense: 146.240
- Svendborg: 27.579
- Nyborg: 15.844
- Middelfart: 13.734
- Fåborg: 7.235
- Assens: 5.966
- Kerteminde: 5.792
- Bogense: 3.424
Fyns højeste punkt er Frøbjerg Bavnehøj på 131 meter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fynske dialekter
Sprogbrugen på fyn er delt i mindst to, vestfynsk og østfynsk. Men der er - eller har været - forskelle inden for kort afstand, fx mellem enkelte landsbyer, og sågar forskelle på forskellige gader i Odense.
På Fyn - og de omliggende øer - indeholder sproget endnu 3 køn, han, hun og intetkøn, som ellers er bortfaldet i de øvrige danske dialekter. Hankønsendelsen er -ei (i): ei mar, mar'i, ei post, posti, ei vogn, vogni, ei ovn, ovni, ei kat, katti, ei mån*, måni (mand, post, vogn, ovn, kat, måne) osv. Hunkøn -en (-n): En sol, solen, en kone, konen, en stol, stolen osv. Intetkøn -et: et sav, savet, et tallerken, tallerknet, et kop, koppet, et hus huset osv.
Afhængigt af stødgrænsen er der stød eller ikke i visse af ordene.
På Nordfyn udtales f.eks. navnet "H.C. Lumbye" med tryk på første stavelse mens byen "Lumby" har tryk på sidste stavelse. Byen "Otterup" udtales "Ådderup" med tryk på første stavelse.
[redigér] Kendte fynboer
- A. W. Moltke (første danske regeringsleder)
- Ambrosius Stub (digter)
- Carl Nielsen (komponist)
- Hans Tausen (gejstlig)
- H.C. Lumbye (komponist)
- Helge Mortensen (forhenværende minister)
- Ove Sprogøe (skuespiller)
- Rasmus Rask (sprogforsker)
- Uffe Ellemann-Jensen (forhenværende minister)
[redigér] Se også
[redigér] Ektern henvisning
Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |