Danmarks EU-medlemskab
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmarks EU-medlemskab daterer sig tilbage til 2. oktober 1972, hvor der blev afholdt en folkeafstemning om Danmarks indtrædelse i det, der dengang hed De Europæiske Fællesskaber. Ved afstemningen stemte et flertal på 63,4% ja, og siden 1. januar 1973 har Danmark været med i EF og senere EU.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Folkeafstemninger
Danskerne har siden været ved stemmeurnerne seks gange i forbindelse med ændringer af de traktater, der udstikker rammerne for EU-samarbejdet. Det drejer sig om:
- EF-pakken, 27. februar 1986 - stemmeprocent 75,4, ja: 56,2%
- Maastricht-traktaten, 2. juni 1992 - stemmeprocent 83,1 - nej: 50,7%
- Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen, 18. maj 1993 - stemmeprocent 86,5 - ja: 56,7%
- Amsterdam-traktaten, 28. maj 1998 - stemmeprocent 76,2 - ja: 55,1%
- Euroen, 28. september 2000 - stemmeprocent 87,6 - nej: 53,2%
Folkeafstemninger i Danmark om EU skyldes enten, at Folketinget har vedtaget en lov om at afholde et såkaldt konsultativt referendum - vejledende folkeafstemning - om spørgsmålet, eller at grundlovens §20 kræver, at der afholdes bindende folkeafstemning som følge af at Danmark afgiver suverænitet.
[redigér] Danmarks fire forbebold
- Uddybende artikler: Det Nationale Kompromis og Maastrichttraktaten
Idet et flertal af befolkningen stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, fik Danmark forhandlet en aftale på plads, som betød at Danmark ikke ratificerede Maastricht-traktaten på fire områder:
[redigér] Rigsfællesskabet og EU
Det færøske hjemmestyre besluttede forud for Danmarks indtræden i EF, at Færøerne ikke ville være medlem af EU, men har en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU. Færøerne er heller ikke medlem af EØS-samarbejdet.
Men Grønland blev i 1973 medlem som følge af rigsfællesskabet med Danmark. Efter etableringen af det grønlandske hjemmestyre i 1979 afholdtes en vejledende folkeafstemning om spørgsmålet i 1982, hvor et flertal på 53% stemte nej til grønlandsk EF-medlemskab. Grønland udtrådte af EF med virkning fra 1. februar 1985, men landet har siden haft en associeringsordning med EU omhandlende landets fiskeri.