DC-10
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DC-10 fra McDonnell Douglas/Boeing, er et mellemstort langdistance fly.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udvikling
Douglas DC-10 blev bygget som et svar på Lockheed Martins L1011 Tristar. Da det blev startet i 1968 med ordrer fra American Airlines og United Airlines. I 1970 fløj den for første gang for American Airlines. Det blev oprindeligt designet som et 2 motoret fly, men da American Airlines ville have at det skulle kunne lette fra korte landingsbaner blev en tredje motor monteret i halen.
[redigér] Varianter
Den første variation af DC-10 var DC-10-10. Dette var bygget til det amerikanske marked, hvor det egnede sig til flyvninger på tværs af USA. I 1971 var McDonnell Douglas dog allerede i gang med DC-10-30. Denne version havde et extra landingstel, kraftigere motorer og flere brændstof tanke. Den havde en typisk rækkevidde på 10.000 km.DC-10-30 er også den mest populære DC-10, og den blev også brugt som basismodel for KC-10 tankflyet, og for fragt versionen. Den sidste DC-10 blev bygget i 1989. I 1998 ombyggede Boeing nogle af Fed Ex`s DC-10`er til MD-10. Denne ombyggning indfattede at fjerne det ene af de 3 besætningsmedlemmer, og et nyt cockpit, magen til det på McDonnell Douglas MD-11.
[redigér] Brugere
I dag, 2007, er der ikke mange DC-10 i vesten, dog bruger fragtselskaber en del.
De største brugere er Federal Express (Fed Ex) med 79 DC-10, USAF med 59 KC-10, Omni Air International med 13, og Gemini Air Cargo med 7 stk.
[redigér] Uheld
DC-10 har haft 18 uheld, og er kendt for at have en del fejl med motorene.
