Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Den store pyramide i Giza - Wikipedia, den frie encyklopædi

Den store pyramide i Giza

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger af Keops, se Keops (flertydig)
Den store pyramide i Giza
Den store pyramide i Giza

Den store pyramide i Giza eller Keopspyramiden er farao Keops' grav, som er en af pyramiderne i pyramidekomplekset ved Giza. Den blev bygget i det 4. Dynasti af Det gamle Ægypten. Keops pyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af verdens syv underværker, bygget omkring 2560 f. Kr. Pyramiden er i Giza, i Kairos nærhed.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Pyramiden

Den store pyramide ved Giza er bygget som gravplads for farao Keops (Khufuægyptisk) af det 4. dynasti, men der er dog aldrig fundet nogen mumie eller noget gravgods i pyramiden. Vi ved i virkeligheden ikke meget om personen Keops, og hans grav er plyndret længe før den første arkæolog dukker op. Han er gravsat alene i pyramiden, mens hans hustruer formentlig er begravet i mindre mastabaer ved foden. For ægypterne, og ifølge ægyptiske mytologi, er farao, selv mens han er i live, Gud. Han er den eneste, som kan viderebringe ønsker fra de dødelige til guderne og formidle gudernes vilje tilbage. Det er en udbredt misforståelse, at pyramiderne blev bygget af slaver. De er derimod bygget af et dybt religiøst folk til ære for deres gud i forvisning om, at han vil leve evigt. Myten om slavearbejdet kan primært tilskrives den græske historiker Herodot, som besøgte Giza omkring 500 f.Kr. - men da havde pyramiderne ligget der omkring 2000 år.

Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af oldtidens syv vidundere, bygget omkring 2560 f.Kr. Byggeriet menes at have strakt sig over 20-30 år. Pyramiden havde oprindelig en glat overflade, som desværre er gået til. Mange forsvandt omkring år ?, hvor et voldsomt jordskælv lagde Kairo i ruiner. På det nærliggende museum befinder sig den mystiske "solbåd", som blev fundet i 1954. Den har formentlig været anvendt til at transportere Keops' døde krop på hans sidste rejse, før han blev stedt til hvile i pyramiden.

Da den blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca 10 meter af højden. Det var en dansker, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af Keops. Det var landmåleren og astronomen Carsten Niebuhr, der som medlem af ekspeditionen til Yemen i 1762 ved hjælp af vinkelmålinger og anvendt trigonometri beregnede pyramidens højde til 138 meter, mindre end 1 meter fra den højde, som anerkendes i dag. Hældningen er ca 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons, de største, de der dannede loft over kongekammeret, omkring 50 tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden. Det er beregnet, at man med disse sten kunne bygge en 3 meter høj og 30 cm bred mur omkring hele Frankrig. Til gangene og kamrene er anvendt granit fra Aswan. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med en bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca 10 m².

Den store pyramide i Gizeh i 19. århundrede.
Den store pyramide i Gizeh i 19. århundrede.

Den originale indgang til pyramiden var ca 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale. Den nye adgang kobler sig dog hurtigt på den oprindelige passage, som er godt 1 meter på hver led og har en hældning på 26 grader. Hvor passagen flader ud, kan man enten fortsætte lige ud til Dronningekammeret, eller man kan følge passagen opad til Det Store Galleri. Dronningekammeret har aldrig været i brug. Nogle mener, at det skyldes, at Keops' sarkofager var for store til de snævre gange. Der findes ventilationsskakter, men det antages, at disse snarere tjente religiøse formål, fx for at give et kig til de stjerner, hvor de gamle ægyptere mente at guderne og de dødes sjæle levede.

Det Store Galleri er 1-1½ meter bredt, 48 meter langt og 8,5 meter i højden. Det fører frem til Kongekammeret. Væggene er lavet af lyserød granit fra Aswan. I kammeret er der en enorm sarkofag, lavet af rød Aswan-granit. Så stor er den, at den må være anbragt, allerede da man byggede pyramiden. Kongekammeret er 5,2m x 10,8m x 5,8m i højden. Også her finder vi ventilationsskakter. Den nordlige skakt pegede mod Sirius også kendt som Polarstjernen.

Øst for Keopspyramiden ligger tre mindre pyramider, formentlig til hans søster/hustru Merites, og muligvis to andre dronninger. Vest for Keops ligger den kongelige kirkegård, som omfatter 15 mastabaer. I en af disse fandt man en mumie af en 4600 år gammel kvinde. Ved den sydlige ende af pyramiden ligger "the Boat Pits and Museum", hvor man kan se en af de fem både, som blev opdaget i 1982. Båden er formentlig (tænkt) anvendt til guden Faraos rejse til efterlivet.

[redigér] Hvorledes har man bygget pyramiden?

Herodot mente, at det havde taget 100.000 arbejdere 30 år at bygge Kheops pyramiden. En anden teori er, at den blev bygget af bønder i de periode, hvor Nilen oversvømmede deres marker, dvs fra juli til november. Netop de tilbagevendende oversvømmelser kan have hjulpet pyramidebyggerne, da mange sten blev fragtet til Giza fra Aswan og Tura ad vandvejen. Som nævnt er den bygget mellem 2589 og 2566 f. Kr..

Den danske civilingeniør P. Garde-Hansen har beregnet, at der til opførelse af en rampe til toppen af pyramiden vil medgå ca 7 gange så meget materiale som til pyramiden selv. Blokkene skal brydes, slæbes ned til Nilen (hjulet er endnu ikke opfundet), fragtes over på vestbredden, slæbes op på Giza plateauet og derefter stables.

Hvis man betænker, at farao Snefru - Kheops far - i sin 24-årige regeringstid stod for opførelse af 3 pyramider, er det svært at forestille sig, hvorledes dette enorme arbejde er udført.

Når det var besluttet, hvor man ville bygge pyramiden, var den første store opgave at nivellere arealet. Det er estimeret, at Kheopspyramidens enorme grundplan kun afviger 1½ cm fra det vandrette plan. Forskere mener, at man har anlagt en midlertidig lav dæmning af ler rundt om fundamentsområdet og derefter sat det under vand. Herefter borede man huller ned i grundklippen, således at afstanden fra bunden af hullerne til vandoverfladen var den samme overalt. Efter at have ledt vandet bort igen skulle man bare borthugge alt det overflødige materiale over bundniveauet. Enkelt og genial anvendelse af waterpas-teknik.

Det skal bemærkes at der også er en hypotese at mange af kalkstenene er blevet støbt ligesom beton. [1] [2] [3]

[redigér] Alternative teorier

I de seneste tredive år har forfattere og forskere som Erich von Dänicken, Robert Bauval og Graham Hancock fremført teorier, som alle er i ret voldsom modstrid med den traditionelle opfattelse af pyramidens historie. Fælles for de tre er en tro på, at pyramiden allerede blev bygget omkring år 10.000 f.Kr. og ikke år 2.560 f.Kr. (Keops omtrentlige dødsår). Pyramiderne skulle altså være bygget af en nu tabt civilisation. De tre forfattere mener også, at kunne finde spor bl.a. i Syd- og Mellemamerika på en sådan civilisation. Teorierne nyder en meget ringe tilslutning i det traditionelle forskermiljø, men de tre forfatteres populærvidenskabelige bøger om emnet er alle blevet bestsellere.

[redigér] Kilder/referencer

  1. Hypotese: Historisk kemi: Bygningen af Keops pyramide Af Erik Larsen, Kemisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (pdf) Citat: "...Det er svært at forstå, at der blev lavet beton for ca. 5.000 år siden...luftbobler i materialet...I støbeprocessen, der førte til de kalksten, som udgør Keops pyramide...Produktet svarer til en zeolith...Stenen ligner efter hærdning en kalksten..."
  2. December 9, 2006, Sciencedaily: Riddle Of The Great Pyramids Of Giza: Professor Finds Some Building Blocks Were Concrete Citat: "...If widely used, a geopolymer such as the one used in the construction of the pyramids can reduce that amount of pollution by 90 percent and last much longer...The raw materials used to produce the concrete used in the pyramids -- lime, limestone and diatomaceous earth -- can be found worldwide..."
  3. geopolymer.org: Pyramids (3) The formula, the invention of stone Citat: "...So far, we idendified at least two chemical systems, one used for the manufacture of the core blocks (the greatest quantity of stones), the second for the casings..."

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

  • April 4, 2003, National Geographic News: Ancient Egyptian Chambers Explored
  • August 12, 2004: Cheops Pyramid: The Secret Chamber, Citat: "...What was found was an ancient megalithic wall or a megalith built into the wall across from the shaft-end stone slab, an ancient megalith which is a "boulder" carved with figures...The Cheops Pyramid replaced the megalith found in the secret chamber just uncovered. That is why it is there. We must of course also ask: if an ancient megalith guards a room in the Great Pyramid, then it surely also guards something ancient - is this also the legendary Hall of Records? The future will tell...The days of the megalith-builders, as shown by this author at Megaliths.co.uk centered around ca. 3117 BC...The Cheops Pyramid is the Hebrew Qevia meaning "calendric fixing"..."
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.


Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu