Enhedscirklen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Enhedscirklen er en særlig cirkel, der anvendes i forbindelse med trigonometri. Enhedscirklen er kendetegnet ved at dens radius er 1, og indlagt i et retvinklet koordinatsystem, har den centrum i origo, altså (0,0). Vinklen mellem X-aksen og en radius benævnes <φ.
Den er nyttig ved indførelsen af de trigonometriske funktioner. Yderligere er den grundlaget for måleenheden radian.
Sinus (sin) til en spids vinkel i en retvinklet trekant er forholdet mellem den modstående katete og hypotenusen.
Cosinus (cos) til en spids vinkel i en retvinklet trekant er forholdet mellem den hosliggende katete og hypotenusen.
Tangens (tan) til en spids vinkel i en retvinklet trekant er forholdet mellem den modstående katete og den hosliggende katete.
Enhedscirklens omkreds er 2*π; dens areal er π.
Denne artikel om matematik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |