Erik Lam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Fakta om Erik 3. Lam

Født	ca. 1120
Fødested	?
Død	27. august 1146
Begravet	Sankt Knuds i Odense
Regeret	Danmark 1137-1146
Valgsprog	-
Far	Håkon Sunnivason
Mor	Ragnhild af Danmark
Ægtefælle	Luitgard
Børn	Magnus Eriksen

Erik Lam (Erik 3.), (ca. 1120 - 27. august 1146). Konge af Danmark fra 1137 - 1146. Søn af høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand og Erik Ejegods datter Ragnhild, samt nevø til sin forgænger Erik 2. Emune. Ved Erik Emunes død var hans søn, Svend Grathe, mindreårig. Det samme var Magnus den Stærkes søn, Knud. Og endelig var Knud Lavards søn, Valdemar, kun seks år. (De 3 arvinger blev senere kendt som Svend, Knud og Valdemar, der deler landet imellem sig). Erik Lam var således det eneste myndige kongsemne. Erik Lam stod ved også Erik Emunes side under Slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham der slog Magnus ihjel.

Det lykkes ham at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænker rige gaver og privilegier. F.eks. får munkene ved Skt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Skt Knuds Kloster i Odense får store pengegaver. Erik søger at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begynder problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, melder sig på scenen. Det lykkes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordriver ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærger på Sjælland og Erik tager kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, som bliver dræbt i slaget ved Glumstrup (Glumstorp) i Skåne.

I 1146 får Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerer han og ender sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense; her dør han samme år. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard^[1], men de fik ingen børn. Han efterlader sig dog en såkaldt frillesøn, Magnus, som senere bliver en af Valdemar 1. den Stores modstandere. Det er ikke hans sygdom, der har været årsag til Eriks tilnavn, men som en historieskriver (Sven Aggesen) i 1180'erne fortæller, at der er en "honningmild blidhed i hans væsen".