Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Eskatologi - Wikipedia, den frie encyklopædi

Eskatologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Eskatologi (af græsk eschatos yderst, sidst og -logi) betyder beretning om de sidste tider, læren om de sidste ting, verdens undergang og den yderste dom.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Eskatologi i nordisk mytologi

Den nordiske mytologi rummer en ekskatologisk vision kendt som Ragnarok i det oldislandske kvad Völuspá (vølvens spådom), og i Snorre Sturlassons rammefortælling Gylfaginning. Her er sidstenævnte tekst gennemgået i punktform:

Genre: Kosmologisk / teksten er en beskrivelse af verdensforløbet. ‘Völuspá’ kan være kristent influeret (moral osv.), men det kan også være rent før-kristent (dragen "Nidhug" i Völuspá , virker fx som en udefrakommende karakter der rundes af med for at åbne op for mulighed for en kristen udlægning af kvadet).

Emne: Verdens forløb, undergang og genkomst: ‘Ragnarok’

Parafrase / inddeling af afsnittene: Om fimbulvinteren - socialt sammenbrud. Kaos-magternes fremkomst (blev bundet i guldalderen, nu fri!) Guderne holde tinge og tager kampen mod kaos-magterne. Verden opbrændes. Den ‘anden verden’ / menneskers opholdssteder: Godt og skidt. Den nye verden, gudernes og menneskenes genkomst.

Gennemgang af tekst / kommentar / realia. Fimbulvinter: ‘Den store vinter’. Muspells-sønner: Kun kendt herfra / ident. m. destruktion. Fylking: en hærenhed. ‘Rast’: afstanden mellem to rastesteder. Tor mod Midgårdsormen. Yggdrasil-som ‘axis mundi’ skælver => altings opløsning. Einhejrnerne: de døde helte som boede i Valhalla.

Opholdssteder hierarkisk ordnet: 3 gode og 2 slette. ‘Gimle’: ‘ildlæ’ - kristen himmelsforestilling? Moralsk-soteriologisk skelnen fremmed for nordisk religion. ‘Okolnir’ ? - tekstvariant har: ‘også i himlen’ (oldnord. ‘ok á himni’), ‘naastrand’ : ‘ligstrand’.

‘Runer’: ‘hemmeligheder’ (kan også betyde ‘tegn’), l. 12: ‘Hoddmimirsholt’: enten ‘skatmimers skov’ eller ref. til Yggdrasil / sværttolkeligt sted. Ny slægt næres ved morgendug / mytologisk tema. Solens datter: alt i reproduceret form. Noget nyt, eller det samme, ‘genopstår’.

[redigér] Eskatologi i kristendommen

Bibelen forstår historien som en lineær bevægelse frem mod et mål (i modsætning til en cyklisk forståelse). Gud styrer historien mod den endelige opfyldelse af den hensigt, han har med hele sin skabning. Den bibelske eskatologi er altså ikke begrænset til at dreje sig om det enkelte menneskes skæbne; den er optaget af hele verdenshistoriens opfyldelse, som alle Guds frelseshandlinger i historien er rettet mod.

Den kristne kirke lever imellem det allerede opfyldte mål, nemlig Jesu død og opstandelse, og den fremtidige opfyldelse af målet, begivenhederne i de sidste tider ved Jesu genkomst.

Der er beretninger med eskatologisk indhold i Det Nye Testamente i bl.a. Mattæusevangeliet, kapitel 24 og 25 og i Johannes' Åbenbaring.

[redigér] Andre eskatologier

Blandt den oprindelige befolkning i amerika, indianerne findes flere eskatalogier. De fleste er ikke særlig eksplicitte omkring tidpunkt eller konkrete begivenheder. I flere af disse eskatologiske beretninger deltager antropomorficerede dyr, forfædre/krigere og "store hvide mænd".

Man kan heraf evt. udlede noget i retningen af at formålet med overhovedet at have en eskatologi er at kommentere en beklagelig verdensorden, samt at tilskynde sine medmennesker til at ændre adfærd til det bedre før det er for sent.

Eks.

"The Gnawing

There is a great pole somewhere, a mighty trunk similar to the sacred sun dance pole, only much, much bigger.

This pole is what holds up the Earth.

The Great White Grandfather Beaver of the North is gnawing at that pole.

He has been gnawing at the bottom of it for ages and ages.

More than half of the pole has already been gnawed through.

When the The Great White Grandfather Beaver of the North gets angry, He gnaws faster and more furiously.

Once He has gnawed all the way through, the pole will topple, and the Earth will crash into a bottomless nothing.

That will be the end of all people, of everything.

The end of all ends.

So we are careful not to make The Great White Grandfather Beaver of the North angry.

That's why the Cheyenne never eat beaver flesh, or even touch a beaver skin.

We want the Earth to last a little longer.


-told by the wife of Medicine Bull"


[redigér] Kilder/Eksterne henvisninger

Lohses Forlag(Lohses Store Bibelleksikon A-G)

(fra http://www.unique-design.net/library/god/gnawing.html)

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu