Påske
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kirkeårets liturgiske farver | |
|---|---|
| 1. søndag i advent | |
| 2. s. i advent | |
| 3. s. i advent | |
| 4. s. i advent | |
| Juleaften | |
| Juledag | |
| Sankt Stefan | |
| Julesøndag | |
| Nytårsdag | |
| Helligtrekonger | |
| 1. s. efter Helligtrekonger | |
| 2. s. efter Helligtrekonger | |
| 3. s. efter Helligtrekonger | |
| 4. s. efter Helligtrekonger | |
| 5. s. efter Helligtrekonger | |
| Sidste s. efter Helligtrekonger | |
| Septuagesima | |
| Seksagesima | |
| Fastelavn | |
| 1. s. i Fasten | |
| 2. s. i Fasten | |
| 3. s. i Fasten | |
| Midfaste | |
| Mariæ Bebudelse | |
| Palmesøndag | |
| Skærtorsdag | |
| Langfredag | |
| Påskedag | |
| 2. påskedag | |
| 1. s. efter påske | |
| 2. s. efter påske | |
| 3. s. efter påske | |
| Bededag | |
| 4. s. efter påske | |
| 5. s. efter påske | |
| Kristi himmelfartsdag | |
| 6. s. efter påske | |
| Pinsedag | |
| 2. pinsedag | |
| Trinitatis | |
| 1. s. efter Trinitatis | |
| 2. s. efter Trinitatis | |
| 3. s. efter Trinitatis | |
| 4. s. efter Trinitatis | |
| 5. s. efter Trinitatis | |
| 6. s. efter Trinitatis | |
| 7. s. efter Trinitatis | |
| 8. s. efter Trinitatis | |
| 9. s. efter Trinitatis | |
| 10. s. efter Trinitatis | |
| 11. s. efter Trinitatis | |
| 12. s. efter Trinitatis | |
| 13. s. efter Trinitatis | |
| 14. s. efter Trinitatis | |
| 15. s. efter Trinitatis | |
| 16. s. efter Trinitatis | |
| 17. s. efter Trinitatis | |
| 18. s. efter Trinitatis | |
| 19. s. efter Trinitatis | |
| 20. s. efter Trinitatis | |
| 21. s. efter Trinitatis | |
| Allehelgen | |
| 22. s. efter Trinitatis | |
| 23. s. efter Trinitatis | |
| 24. s. efter Trinitatis | |
| 25. s. efter Trinitatis | |
| 26. s. efter Trinitatis | |
| Sidste s. i kirkeåret | |
| Religion | |
| Abrahamitiske religioner | |
| jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
| Skrifter | |
|
Bibelen · GT · NT |
|
| Trosartikler | |
| Treenigheden | |
|
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
| Mærkedage | |
|
Kirkeåret |
|
| Livscyklus | |
| Bønner | |
| Kirkeliv | |
| Dagligt liv | |
|
Kristen etik |
|
| Nye testamente | |
| Middelalderen | |
| Reformationen | |
|
Jan Hus · Martin Luther |
|
| Folkekirkelige retninger | |
|
pietisme · grundtvigianisme |
|
| Retninger | |
|
ortodoks |
|
| Kamp og splid | |
Påske er den største jødiske fest og den vigtigste og ældste kristne fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk fest fra nomadetiden, hvor man fejrede foråret og kvægets frugtbarhed. Festen kommer muligvis fra udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om dengang blev det en tradition at spise lam hvert år den 14. april. Lammet skulle slagtes og spises i templet, men det blev efterhånden for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet. Jøderne har stadig den sidste del af ritualet bevaret i deres påsketradition.
Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er usikkert hvor langt tilbage denne tradition går. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder har fejret påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst enedes om at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Efter kirkemødet i Nicæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.
Det var i gammel tid tradition at man fastede 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten startede, festede man; de dage hedder stadig fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da man på denne dag i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Mariæ bebudelsesdag, hvor jomfru Maria af englen Gabriel fik at vide hun skulle føde Jesus.
Passionsugen eller den stille uge starter med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel (ifølge Matthæusevangeliet på to[!] æsler) for at fejre den jødiske påske, befolkningen stod da og viftede med palmegrene mens de tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier. Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene - også kaldet skær. Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret om lørdagen, på sabbatten. Denne dag lå alt stille, men næste dag - søndag var almindelig hverdag. Det var da man opdagede at Jesus ikke lå i sin grav, men var genopstået fra de døde. Påskedag fejres derfor som en glædens dag. 2. påskedag er en dansk helligdag, der ligger som forlængelse af festen omkring påskedag.
Jesus viste sig efter genopstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske var det slut og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Beregning af påskedagens dato
Påskedag beregnes til at være første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Datoen bliver tidligst 22. marts og senest 25. april.
[redigér] Påskeskikke i Danmark
- Påskeæg
- Gækkebrev
- Påskehare
- Påskebryg
- Påskefrokost
- Påskelilje
[redigér] Se også
- Gregoriansk kalender
- Officielle danske helligdage
- Computus Læren om hvordan man eksakt beregner datoen for påsken.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Povl Engelstoft: Hagerups Konversationsleksikon. 1952. Bind 8, side 85-86.
- Hermann Grotefend, Taschenbuch der Zeitrechnung des deutschen Mittelalters und der Neuzeit. (1898; ofte optrykt og revideret, senest 1984)
- Folkekirken.dk
- Religion.dk: Påsken er en vandring
- Webhulen.dk
