Det Nye Testamente

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).


Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom
Skrifter
Bibelen · GT · NT Salmebog· Katekismus
Trosartikler
Frelse · Nåde Trosbekendelse
Treenigheden
Faderen · Sønnen · Helligånden
Mærkedage
Kirkeåret advent · jul · hellig tre konger faste · påske · pinse trinitatis · allehelgensdag
Livscyklus
dåb · konfirmation Ægteskab Død · Begravelse
Bønner
Fader vor
Kirkeliv
søndag · præst Kirkebygningen Kirken som institution
Dagligt liv
Kristen etik
Nye testamente
Jesus · Maria · Paulus
Middelalderen
Gregor den store Ansgar · Skt. Knud
Reformationen
Jan Hus · Martin Luther Jean Calvin · Ulrich Zwingli Hans Tausen
Folkekirkelige retninger
pietisme · grundtvigianisme Indre Mission · Tidehverv KFUM og KFUK
Retninger
ortodoks katolsk unieret anglikansk · presbyteriansk luthersk · Folkekirken adventisme · baptistkirken Frelsens Hær
Kamp og splid
kristenforfølgelse mission · korstog skismaer - økumeni

Det Nye Testamente er den kristne Bibels anden del. Den består af de fire evangelier, Apostlenes Gerninger, de 13 paulinske breve, Hebræerbrevet, ét brev af Jesu broder Jakob, to breve af apostelen Peter, tre breve af apostelen Johannes, ét brev af Judas (ikke Iskariot) og Johannes' Åbenbaring.

[redigér] Indhold

I alt rummer Det Nye Testamente 27 bøger (forkortelser ifølge Det Danske Bibelselskab angivet i parentes):

Matthæusevangeliet (Matt)
Markusevangeliet (Mark)
Lukasevangeliet (Luk)
Johannesevangeliet (Joh)
Apostlenes Gerninger (ApG)
Paulus' Brev til Romerne (Rom)
Paulus' Første Brev til Korintherne (1 Kor)
Paulus' Andet Brev til Korintherne (2 Kor)
Paulus' Brev til Galaterne (Gal)
Paulus' Brev til Efeserne (Ef)
Paulus' Brev til Filipperne (Fil)
Paulus' Brev til Kolossenserne (Kol)
Paulus' Første Brev til Thessalonikerne (1 Thess)
Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne (2 Thess)
Paulus' Første Brev til Timotheus (1 Tim)
Paulus' Andet Brev til Timotheus (2 Tim)
Paulus' Brev til Titus (Tit)
Paulus' Brev til Filemon (Filem)
Brevet til Hebræerne (Hebr)
Jakobs Brev (Jak)
Peters Første Brev (1 Pet)
Peters Andet Brev (2 Pet)
Johannes' Første Brev (1 Joh)
Johannes' Andet Brev (2 Joh)
Johannes' Tredje Brev (3 Joh)
Judas' Brev (Jud)
Johannes' Åbenbaring (Åb)

[redigér] Karakteristik

Det Nye Testamente er et 'rejsebibliotek' - en relativt lille samling af korte tekster, der gør sig umage for at spare på pladsen. Også formen er 'i bevægelse': genrene er fortælling eller breve, ikke først og fremmest afhandling eller ritual. (Dette er i modsætning til for eksempel Dødehavsteksterne fra Qumran, som er samtidige med Det Nye Testamentes tekster.) Sproget er folkeligt og internationalt.

Det Nye Testamentes fortællinger er 'narrative prædikener' med historiske begivenheder som basis. 'Hvad der skete' er underordnet i forhold til 'hvad det betyder'. Som helhed er Det Nye Testamente kritisk overfor skrift som højeste autoritet i spørgsmål om Guds sandhed. Skrift afvises ikke, men behøver en højere autoritet, og det frelsende budskab (evangeliet) er først og fremmest mundtlig proklamation. Skrift er 'tale med andre midler' og skribenten er ikke vigtig som person, men som vidne. Jesus af Nazareth har ikke selv skrevet nogen af Det Nye Testamentes tekster.

Fortællingen om Jesu henrettelse og opstandelse er centrum og udgangspunkt for samtlige tekster i Det Nye Testamente - uden at det forklares. Hvordan kan én mands død udslette alles synder? Spørgsmålet stilles ikke og besvares ikke.

Jesu død er:

Afgørende for menneskers frelse
Forud bestemt af Gud
Krævet af det udvalgte gudsfolks, Israels, religiøse ledere
Udført af hedninger
Sat igang af een af Jesu nærmeste disciple
En synliggørelse af diabolsk magt
Accepteret af Jesus.

Der er en tone af påtrængende nødvendighed i Det Nye Testamentes tekster - de er meddelelser i en kritisk fase af verdensforløbet mellem Kristi korsfæstelse og opstandelse på den ene side og dommedag på den anden. Den påtrængende nødvendighed er typisk affødt af 'uro i forsamlingen' - divergerende opfattelser af grundlæggende motiver, voksende sløvhed og tvivl, aftagende loyalitet. Ofte er uroen affødt af modstridende synspunkter om centrale emner. Konflikt er den typiske forudsætning for Det Nye Testamentes skrifter.

[redigér] Apokryfer

Visse skrifter fra den tidlige kristendom, som ikke er kommet med i Det Nye Testamente, og som ikke tillægges nogen som helst autoritet, kaldes nytestamentlige apokryfer. Disse må holdes adskilt fra skrifter af de såkaldte apostoliske fædre, dvs. de ældste kirkefædre – generationen umiddelbart efter apostlene.