Fodbold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fodbold er en sportsgren, hvor to hold med elleve spillere på hver kæmper om at score flest mål mod hinanden. Spillet afvikles på en plan græsplæne (dog findes der indendørs varianter, ligesom visse fodboldklubber har baner af kunstgræs). Et mål er scoret, når hold A på reglementeret vis har sendt bolden gennem hold B's målramme (eller når hold B selv er kommet til at gøre det og således har scoret selvmål). Målet er en 732x244 cm stor, rektangulær ramme, som dannes af to lodrette opstandere, en vandret overlægger samt plænen for neden. På bagsiden af målrammen er udspændt et net til opsamling af bolden ved scoring.
Fra juniorer (2x40 minutter) og op til og med senior-rækkerne er spilletiden 2X45 minutter, afbrudt af 15 minutters pause. Hvis der har været spillestop (i forbindelse med skader eller andet), spilles der udover de 2X45 minutter - kaldet tillægstid.
Som navnet antyder, spilles bolden typisk med fødderne. Dog må ben, bryst, mave, ryg, hoved og skuldre også anvendes. Hvert hold har dog én spiller, målmanden, der inden for målfeltet må benytte hænderne inden for nærmere bestemte regler.
Det er svært for ikke at sige umuligt at fastslå, hvor fodbolden dukker op for første gang. Både i Kina og i Japan er der meget gamle beretninger om boldspil med fødderne. Romerne og grækerne havde også deres udgaver af fodbold. Den moderne form af spillet opstod i England midt i 1800-tallet, hvor spillet gradvist udviklede sig væk fra Rugby-lignende regler. I Danmark blev fodbold en organiseret sport fra 1879.
Fodbold er sammen med håndbold langt de mest udbredte sportgrene i Danmark. Alene DBU organiserer 300.000 spillere fordelt på 1.618 klubber. Sporten har altid haft stor mediemæssig bevågenhed og f.eks. EM og VM i fodbold hører til de sportsbegivenheder, som absolut flest følger med i. Med indførelsen af professionel fodbold er sporten samtidigt blevet en sportgren med betydelige økonomiske interesser.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Regler
Til at dømme en fodboldkamp skal der altid være en fodbolddommer samt normalt to linjedommere, én i hver side. De skal på et brøkdel af et sekund kunne afgøre, hvem der fejlede og dømme derefter.
Et hold består af elleve spillere (inkl. målmand). Holdet organiserer sig normalt i forsvar, midtbane og angreb. Hertil kommer reservespillere, samt træner(e) og for større hold, holdledere og medicinsk uddannet personale.
Fodboldbanen skal være mellem 90 m og 120 m lang og mellem 60 og 90 m bred (og den må ikke være kvadratisk). Til internationale turneringsformål skal banen være mellem 100 m og 110 m lang og mellem 64 m og 75 m bred. Fodboldmålet er 2,44 meter (8 engelske fod) højt og 7,32 meter (8 yard) bredt. Belægningen er normalt græs.
Én af de vigtigste regler er 'offside'-reglen, der siger, at bolden ikke må spilles til en spiller, der står foran den bagerste spiller fra det andet hold (undtagen målmanden). Hvis et hold skyder bolden ud over sidelinien eller baglinien får det modsatte hold tilkendt henholdsvis indkast (tages med hænderne og slippes over hovedet) og målspark (tages enten af målmænden eller en markspiller).
Dommeren kan straffe en spiller ved at dømme frispark til modstanderne og med gult kort eller rødt kort. Ved et frispark får den forulempede spillers hold lov til at sparke bolden videre fra det sted, handlingen fandt sted. Hvis der begås frispark i målfeltet, vil det udløse et straffespark, som er et skud direkte på mål fra 11 meters afstand, hvor kun målmanden står i vejen. Hvis handlingen var af en mere grov karakter, vil spilleren der udførte handlingen få et gult kort. Hvis handlingen var af rigtig grov karakter, får spilleren det røde kort, som betyder en udvisning fra kampen. To gule kort i en kamp udløser også et rødt kort. Røde kort vil på højere niveauer altid medføre en karantæne af varierende længde.
De røde og gule kort blev brugt første gang ved VM i fodbold i Mexico i 1970. Det var fodbolddommeren Ken Aston, der fik ideen, da han så lyssignalerne på Kensington High Street. Røde kort betyder oftest også karantæne i de næste kampe i den pågældende turnering.
Vinderen er det hold der scorer flest mål. Hvis begge hold undlader at score eller scorer det samme antal mål, ender kampen uafgjort. I nogle turneringer, f.eks. cupturneringer og i mellemrunder ved for eksempel EM og VM, SKAL man finde en vinder. I disse tilfælde udvides kampen med forlænget spilletid. Hvis den også ender uafgjort, afgøres kampen med en straffesparkskonkurrence.
Se mere i fodboldloven.
[redigér] Historie
Fodboldspillet har som så mange andre idrætsgrene rødder langt tilbage i historien. Et fodboldlignende spil menes allerede at være spillet i Kina to tusinde år før vor tidsregning - senere som udbredt folkesport. Også i middelalderens Europa var et fodbold-lignende spil kendt fra bl.a. Venedig. I England blev fodbold spillet som et spil mellem to landsbyer, hvor målet var at sparke fodbolden igennem nabolandsbyens byport - også selv om der var flere kilometer mellem landsbyerne.
Spillets moderne rødder kan dateres til 1864, hvor universitets-studerende i Cambridge, England, nedskrev et regelsæt. Herefter bestod et hold af 15-20 spillere. I 1857 stiftedes Sheffield F.C., den første fodboldklub i verden.
Herefter blev spillet gradvist udviklet med 'offside'-reglen, hjørnespark og indkast, mens antallet af spillere blev begrænset til 11 på hvert hold og der blev indført en regel om, at kun målmanden måtte bruge hænderne. I 1872 var man nået så vidt, at der blev fastlagt en standard-størrelse for fodbolden og den første landskamp (mellem England og Skotland) fandt sted.
I 1879 blev den første officielle fodboldkamp spillet i Danmark og boldklubben K.B. fik fodbold på programmet. DBU blev stiftet i 1889. Fodboldsporten blev i 1900 en officiel olympisk sportsgren og i 1904 blev verdensorganisationen FIFA stiftet.
[redigér] Udstyr
Sporten kræver meget begrænset udstyr. Normalt benytter spillerne et par fodboldstøvler med knopper under sålene samt benskinner. Derudover skal spillerne på et klubhold råde over en spilledragt (et par shorts, en trøje og strømper i klubbens farve(r)). Trænerens "højre hånd", anføreren, som er på banen, skal have et stykke stof rundt om den ene overarm, for at vise ovenstående. Det er tilladt for målmanden at bære handsker.
[redigér] Bolden
Man bruger en kugleformet bold af læder eller et syntetisk materiale med oppustelig gummiblære indeni. Boldens omkreds er 68-71 cm, og dens vægt er 396-453 gram.
[redigér] Organisering
I Danmark er Dansk Boldspil Union (DBU) (1889) den øverste ansvarlige for alle fodboldklubber. Fra denne forening styres også fodboldlandsholdet, som udmærkede sig i 1992 ved at vinde Europamesterskabet.
Lokalforeningerne KBU, SBU, FBU, JBU, BBU mv. styrer de lokale amatørforeninger, idet det skal nævnes, at professionel fodbold holdt sit indtog i 1979. Fodbold bliver dyrket af begge køn helt fra 3-års alderen i poderækker via mikroput og miniput og lilleput til drenge/piger, juniorer, ynglinge, seniorer, "oldboys/-girls" samt veteraner, superveteraner og masters.
Verdensmesterskabet i fodbold er én af de begivenheder, der ses af flest mennesker på jorden.
[redigér] Mesterskaber
- VM i fodbold, arrangeres af FIFA
- EM i fodbold, arrangeres af UEFA
- Danmarksmesterskabet i fodbold
- UEFA Champions League, det europæiske klubmesterskab.
- CAF Champions League, det afrikanske klubmesterskab.
- AFC Champions League, det asiatiske klubmesterskab.
[redigér] Danske topklubber
Superligaen 2006-07 | |
---|---|
|
1. division 2006-07 | |
---|---|
|
[redigér] Europæiske topklubber
![]() |
Dette afsnits neutralitet er omstridt Se artiklens diskussionsside. |
- England
- Skotland
- Glasgow Rangers
- Celtic F.C.
- Hearts
- Holland
- Grækenland
- Italien
- Spanien
- FC Barcelona
- Real Madrid
- Valencia CF
- Sevilla FC
- Villareal
- Real Zaragoza
- Portugal
- Tyskland
- Frankrig
- Tyrkiet
- Serbien
- Røde Stjerne Beograd
- Partizan Beograd
- Belgien
- RSC Anderlecht
- KRC Genk
- KAA Gent
[redigér] Ekstern henvisning
![]() |
Minibussens destination Sportsgrene![]() ![]() |
Kategorier: POV | Kultur | Fodbold