Tyrkiet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Yurtta Sulh, Cihanda Sulh Fred hjemme, fred i verden |
|||||
| Nationalmelodi: İstiklâl Marşı | |||||
 |
|||||
| Hovedstad | Ankara 39°52′ N 32°50′ E |
||||
| Største by | Istanbul | ||||
| Officielle sprog | Tyrkisk | ||||
| Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Ahmet Necdet Sezer Recep Tayyip Erdoğan |
||||
| Statsdannelse • Erklæret |
29. oktober 1923 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
780.580 km² (nr. 36) 1,3 % |
||||
| Indbyggertal • 2006 anslået • 2000 folketælling • Tæthed |
70.413.958 (nr. 17) 67.844.903 90,2/km² (nr. 82) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2004 anslået 340,26 mia. USD (nr. 21) 7.400 USD (nr. 73) |
||||
| Valuta | Tyrkisk lira (YTL) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+3) (UTC+2) |
||||
| Internetdomæne | .tr | ||||
| Telefonkode | +90 |
||||
| Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com | |||||
Tyrkiet er et land med territorium i både Europa og Mellemøsten. Grænselandene er Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Iran, Irak, Syrien, Grækenland, og Bulgarien. Mod nord findes Sortehavet mod vest det Ægæiske hav og mod syd Middelhavet. Istanbul er Tyrkiets største by, mens Ankara er landets hovedstad.
Tyrkiet har været beboet af mange andre folkeslag inden osmannerne ankom, landet har været invaderet masser af gange, og det har været skrigsskueplads igen og igen op gennem historien. Derfor består befolkningen i Tyrkiet foruden af osmanner også af efterkommere af disse tidligere folkeslag (bl.a. geogiere (laz), armenere (hamshin), kurdere, grækere, syrere), som dog i de fleste tilfælde har overtaget tyrkisk sprog og skikke.
Tyrkiet er et kandidatland til optagelse i den Europæiske Union.
Tyrkiet har knap 75 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor på landet. De største byer er Istanbul (13 mill.), hovedstaden Ankara (4.5 mill), Izmir (3 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya (1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 98% af befolkningen er muslimer, størsteparten tilhører den sunni-muslimske retning. Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Det tyrkiske sprog tales af ca. 150 millioner. Siden sprogreformen i 1926 har man benyttet det latinske alfabet.
Geografisk og kulturelt er Tyrkiet et kontrasternes land. Landet er blandt andet kendt for pragtfulde strande og har mere end 8.000 km kystlinie mod Middelhavet, Ægæerhavet og Sortehavet. Landets areal udgør mere end 775.000 km² med grænser mod Grækenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Med 97 procent af landet beliggende i Asien (Anatolien) og 3 procent i Europa (Thrakien) betragtes Tyrkiet ofte som en bro mellem øst og vest.
Størsteparten af Tyrkiet er et bjergområde, som gradvist stiger, desto længere øst på man kommer. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter eller mere over havets overflade. Mod syd rejser Taurusbjergene sig fra de frugtbare sletter mod Middelhavet. Et af højdepunkterne - både bogstaveligt og i overført forstand - er de betagende vulkaniske landskaber i Kappadokien i det centrale Anatolien med dets karakteristiske søjler og skulpturelle dale, som er formet af tusinder af års erosion, med dets hundreder af klippekirker og underjordiske byer, skabt af tidligere civilisationer og tidlige kristne. Pamukkale med dens kaskader af limstensterrasser, som er dannet af århundreders løb af termale kilder. Araratbjerget i det østlige Tyrkiet, hvor Noahs ark hævdes at være strandet efter syndfloden. De talrige karavaneseraier - datidens moteller - langs Silkevejen og de utrolige moskéer vidner om de store kulturperioder under selsjukkerne og osmannerne.
[redigér] Geografi
[redigér] Se også
- Adana
- Marmarahavet
- Det Osmanniske Rige, hvor Tyrkiet var kerneområdet.
- Verdens lande
 |
Denne artikel om tyrkisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard
Afghanistan | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Bahrain | Bangladesh | Bhutan | Brunei | Burma | Cambodja | Cypern2 | Filippinerne | Forenede Arabiske Emirater | Georgien1 | Indien | Indonesien | Irak | Iran | Israel | Japan | Jordan | Kasakhstan1 | Folkerepublikken Kina | Republikken Kina | Kirgisistan | Kuwait | Laos | Libanon | Malaysia | Maldiverne | Mongoliet | Nepal | Nordkorea | Oman | Pakistan | Qatar | Rusland1 | Saudi-Arabien | Singapore | Sri Lanka | Sydkorea | Syrien | Tadsjikistan | Thailand | Turkmenistan | Tyrkiet1 | Usbekistan | Vietnam | Yemen | Ægypten4 | Østtimor
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3
