Forening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Bemærk
Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En forening er en organisation hvor medlemskabet er frivilligt. Det siges i spøg, at hvis tre danskere mødes, danner de en forening, hvilket er udtryk for en stærk foreningskultur.

Foreningsområdet er i udgangspunktet ureguleret i Danmark - stifterne og medlemmerne kan frit aftale sig frem til reglerne for, hvorledes alle forhold håndteres.

I Danmark er der en lang og omfattende tradition for at, især mænd, danner en forening sammen med den nærmeste vennekreds. Disse foreninger kaldes som ofte loger eller herreklubber og kan have alle mulige formål. Som regel er hovedformålet at holde sammen på vennerne gennem sociale arrangementer af forskellig karakter, ikke så sjældent udgør bordets glæder en del af kerneindholdet. At foreninger i Danmark er en stærkt forankret tradition ses blandt andet i de mange herreklubber som oven i købet går et skridt videre og organiserer sig i landsorganisationen af danske herreklubber. Dette er med til at knytte sociale bånd på kryds og tværs af landet, og bidrager til at holde liv i traditionen for et aktivt foreningsliv.

[redigér] Foreningsfrihed

I Danmark er der foreningsfrihed - grundloven fastsætter i § 78, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Den citerede paragraf omhandler adgangen til at stifte (og melde sig ind i) foreninger. Man kan i modsætning hertil som udgangspunkt ikke have pligt til at være medlem af en forening.

Nogle gange accepterer man i kraft af anden aftale, pligt til at være medlem af en bestemt forening. Hvis man køber et parcelhus, kan der være tinglyst en pligt til at være medlem af grundejerforeningen for det pågældende område. Hvis man tager ansættelse i en (privat) virksomhed, kan der for denne foreligge en eksklusivaftale, som siger at alle medarbejdere skal være medlem af en bestemt fagforening. Ønsker man ikke at være medlem af de pågældende foreninger, må man undlade at købe huset eller at tage jobbet. Har man allerede ejendom eller job, vil man ikke kunne tvinges ind i en grundejerforening eller fagforening - det sidste bestemmes af foreningsfrihedsloven.

En ejendom, som er udstykket i ejerlejligheder, skal have en ejerforening, som indehaverne af ejerlejlighederne automatisk er medlem af. Ejerforeningen er - trods navnet - ikke en forening i egentlig forstand, men et administrativt organ.

[redigér] Foreningssædvaner

Selv om foreningsområdet i vidt omfang hviler på aftalelovens adgang til frit at indrette sig, er der en række sædvaner, som kendetegner de fleste foreninger.

[redigér] Vedtægt

Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for foreningen, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende:

Navn
Beliggenhed
Formål
Betingelser for medlemsskab - hvem, hvordan, kontingent, udsmidelse
Regler for generalforsamling - afholdelse, valg, bestyrelsen størelse, osv
Regler for regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv
Regler for opløsning - hvordan, afvikling af økonomisk overskud, osv

[redigér] Generalforsamling

Den øverste myndighed vil i reglen være en generalforsamling, hvor alle medlemmer eller delegerede kan deltage og stemme. Her vil alle medlemmer have een stemme hver, hvilket er en af grundreglerne for en forening: alle har lige ret til at stemme/bestemme. Er der tale om en grundejerforening, ejerforening eller lignende, vil der dog oftest kun være en stemme per grund, ejendom eller lejlighed, selv om der deltager to eller flere beboere fra ejendommen.