Sex & Samfund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Privat forening med sekretariat og klinik i København.
Foreningen arbejder for at sikre retten til seksuel trivsel, reproduktiv sundhed og seksualoplysning som en menneskeret uanset alder, køn, religion, ægteskabelig og social status både i Danmark og internationalt.
Foreningen blev stiftet i 1956 under navnet Foreningen for Familieplanlægning, og skiftede navn til Foreningen Sex & Samfund i forbindelse med sit 40 års jubilæum. I 2005 skiftede foreningen navn igen til blot at hedde Sex & Samfund.
Foreningen er en ikke-kommerciel forening (NGO) uden religiøs eller partipolitisk tilknytning, som samarbejder med andre foreninger og organisationer, der arbejder for beslægtede mål. Medlem af IPPF (International Planned Parenthood Federation) og administrerer flere rådgivninger: Sexlinien, AIDS-linien, HIV-info samt en indvandrerrådgivning.