Gellerup
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel handler om Gellerup, en forstad til Århus, ikke at forveksle med Gjellerup, en forstad til Herning
Gellerup, forstad til Århus, som ligger vest for byen mellem Brabrand og Åbyhøj. Bydelen har 7.733 indbyggere (2006).
Gellerup udgøres primært af de to boligkomplekser Gellerupparken, som er landets største boligforeningsafdeling og Toveshøj. De to komplekser blev opført fra 1968-1972.
88 procent af beboerne i Gellerupparken og 82 procent af beboerne i Toveshøj er indvandrere og/eller efterkommere af indvandrere. Beboersammensætningen har gjort, at mange har omtalt Gellerup som en ghetto. Andelen af børn og unge er ligeledes forholdsvist højt - 44 procent af beoberne i Gellerupparken og 41 procent af beboerne i Toveshøj er således under 18 år. 76 procent af alle beboere over 17 år er på overførselsindkomst. Socio-økonomisk er Gellerup karakteriseret ved, at 80% af beboerne har en bruttoindtægt, som er under 150.000 kr. årligt.
Den omfattende kriminalitet fik i 2007 Shell til at lukke sin tankstation i Gellerup.
I Gellerup finder man et bibliotek, butikscentret City Vest, Bazar Vest, Gellerup Kirke og Gellerupscenen.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Gellerupparkens hjemmeside
- Brabrand Boligforenings områdeplan for Gellerup (pdf)
- Gellerup Biblioteks hjemmeside
Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |