Hadsund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hadsund er en nordjysk by, der ligger i den sydlige del af Region Nordjylland, ud til Mariager Fjord. Byen har 5.062 indbyggere (2006) og var indtil 2007 hovedbyen i Hadsund Kommune. Efter Kommunalreformen (2007) indgår kommunen i Mariagerfjord Kommune.
Hadsund by blev stiftet i 1854, da byen modtog handelspladsprivilegiet. Før dette havde det kun været et færgested med tilladelse til at holde marked på begge sider af fjorden. 1861 blev en trafikhavn anlagt, 1883 blev der jernbaneforbindelse til Randers og 1900 også til Aalborg. I 1905 blev broen over fjorden indviet, hvilket bragte oplandet syd for fjorden tættere på Hadsund.
Hadsund er desuden fødested for forfatteren Hans Kirk (1898-1962)