Handelsplads

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ordet handelsplads bruges også i forskellige sammenhænge med udgangspunkt i grundbetydningen "et sted, hvor der handles", et marked.

En handelsplads var en type by, der havde nogle af de rettigheder, der ellers kun tilkom købstæder. Enkelte byer med tilsvarende status kaldtes ladeplads hvilket dog ikke indebar en statusmæssig forskel fra handelspladserne. I det følgende vil handelsplads omfatte såvel handels- som ladepladser. Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning, men hvor købstadsstatus ikke kunne komme på tale. Nogle handelspladser er senere blevet købstæder. Undtaget er herfra er dog Hadsund, Marstal og Frederiksberg.

Der var ingen fælles lovgivning for handelspladserne, idet privelegierne blev reguleret for hver by for sig. Handelspladserne var – i modsætning til købstæderne – som udgangspunkt del af amtskommunen.

Følgende byer har været handelspladser:

• Esbjerg ladeplads 1894-1898, derefter købstad
• Frederiksberg 1858-1900, derefter kommune med særlig status
• Frederiksværk 1849-1907, derefter købstad
• Hadsund 1854-1970, (kongeligt reskript af 1. december 1854)
• Løgstør handels- og ladeplads 1842-1899, derefter købstad
• Marstal 1867-1970
• Nørresundby 1857-1899, derefter købstad
• Silkeborg 1846/1855-1899, derefter købstad

Den svenske köping og den slesvigske flække var lignende bytyper.

Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.