Haiku
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Et japansk haiku-digt består som udgangspunkt af 17 skrifttegn fordelt på tre grupper med hhv. fem, syv og fem tegn, men det overholdes ikke altid, især ikke i oversættelser eller i haiku-digte skrevet på andet end japansk.
Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid.
Haiku-digtningen opstod i 1600-tallet, fra denne tid er en af de kendteste digtere Matsuo Basho. Siden hen er digtformen undergået flere forandringer og fornyelser og den har også, især i det 20. århundrede, bredt sig sig til den vestlige verden, hvor mange forfattere benytter formen.
[redigér] Eksempler på haiku
Ukendt forfatter:
- Lysende blomst
- stod i vejkanten.
- Hesten har ædt den.
Et digt af Ole Bundgaard:
- Sommerfuglene
- hvorfor bruge mange ord
- et kan gøre det
En klassiker af Basho:
- ふる池や蛙飛込水のおと
- Furu ike ya kawazu tobikomu mizu no oto
- En gammel dam;
- en frø hopper i —
- Lyden af vand.
[redigér] Eksterne link
 |
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
