Halogener
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 7. hovedgruppe (i visse ældre udgaver af det periodiske system: gruppe VII eller VII-A):
Dertil vil man muligvis i fremtiden kunne syntetisere enkelte atomer af et sjette grundstof, ununseptium, som formodentlig vil have kemiske egenskaber der kategoriserer det som et halogen.
Halogener er stærkt reaktionsvillige stoffer, som bl.a. kan reagere med metaller og derved danne salte — deraf navnet "saltdanner". Eksempelvis er det stof som de fleste forbinder med ordet "salt", nemlig natriumklorid, en kemisk forbindelse af halogenet klor, og metallet natrium. I ren form og under normale tryk- og temperaturforhold optræder halogenerne som gasser af molekyler med to atomer i hver. Desuden kan atomer af forskellige halogener "danne molekyle-par", og derved skabe nogle gasser med egenskaber meget lig de "rene" halogener.
[redigér] Halogenernes kemi
Halogener mangler alle én elektron i deres yderste elektronskal for at opnå den blandt atomer "eftertragtede", helt fyldte yderste elektronskal: Halogenerne er meget "ivrige" efter at skaffe sig en ekstra elektron, typisk ved at indgå i kemiske forbindelser med andre stoffer.
Halogener kan gå i forbindelse med brint, og danner derved nogle ganske stærke syrer; flussyre (HI), saltsyre (HCl), bromsyre (HBr) og jodsyre (HI). Astat kan teoretisk set også danne en syre; "astat-syre" (HAt), men da alle isotoper af astat er meget ustabilt og meget hurtigt henfalder til andre grundstoffer, nævnes denne forbindelse sjældent.
