Syre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler syre i kemisk betydning. Opslagsordet har også anden betydning, se Almindelig Syre.
En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en hydrogenion (Brønsteds definition).
Eksempler på syrer er: HCl, H2SO4, HNO3, H2CO3, H3PO4, CH3COOH.
Et eksempel kan være saltsyre, som også skrives som HCl.
Saltsyren vil, hvis den blandes med en base, afgive hydrogenionen, Cl bliver tilbage som en kloridion, Cl-.
Når saltsyre opløses i vand, sker der følgende syre-basereaktion:
Saltsyren har givet sin H+ (altså hydrogenionen) til et vandmolekyle (H2O), der i dette tilfælde fungerer som base. Saltsyre er en stærk syre, og reaktionen løber derfor helt mod højre, og man siger derfor, at syren er fuldt dissocieret i vand.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Eksempel eddikesyre
Eddikesyre er en svag syre, der kun er delvist dissocieret i vand. Dvs. der indtræder en ligevægt mellem eddikesyre og vand, hvor en del af molekylerne har reageret med vand, og dannet H3O+ og acetationer (CH3COO-), mens resten stadig findes som udissocierede eddikesyremolekyler (CH3COOH).
Den andel af en syre, der er dissocieret i vand (har afgivet en brintion), angives ofte som dissociationsgraden.
Husk på at det er syren der fjerner kalk.
[redigér] Mere om syrer
Syrens modstykke er en base, som er et molekyle, der kan optage en hydrogenion.
Ud over H+ indeholder en syre også en syrerestion.
Når en syre og en base reagerer kommer der vand og et salt ud af processen.
En syres styrke - og dermed også den korresponderende bases (dvs. den rest, der bliver tilbage, når en syre har afgivet en brintion) styrke - angives ved syrestyrkekonstanten KA og basestyrkekonstanten KB, jo stærkere syren er, jo svagere er den korresponderende base og omvendt.
Det gælder for korresponderende syre-base-par, at:
KA * KB = 10-14,00 mol2/l2 i vandig opløsning ved 25oC.
KA og KB kan også skrives som pK-værdier: pKA og pKB. pK-værdierne er defineret på følgende måde:
pKA = -log(KA) pKB = -log(KB).
pK-værdierne ligger for de fleste almindelige syrer og baser i området 0-14, hvilket er lettere at overskue end 10 opløftet i en eller anden potens. Dette gør, at pK-værdierne er meget anvendt.
I organisk kemi bruges i visse tilfælde et udvidet syre-basebegreb, de såkaldte Lewissyrer og Lewisbaser, hvor en syre defineres som en elektronacceptor og basen som en elektrondonor.
Brønsted-Lowry har udviklet en alternativ syre-base-teori, der minder meget om den organiske Lewis syre-base-teori.
Syrer bruges ofte også til at afkalke f.eks. toiletter og kedler.
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
- Brønsted-Lowry
- Natlex