Hillary Clinton
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hillary Diane Rodham Clinton (født 26. oktober 1947 i Park Ridge, Illinois) var USA's førstedame fra 1993 til 2001 som præsident Bill Clintons kone. Sammen har de datteren Chelsea (født 1980).
Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra Wellesley College i Massachusetts i 1969 og i jura fra Yale University i 1973. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer, var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen under sin mands præsidentperiode. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende at hun spillede en så central rolle.
Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og hun vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk politiks historie. Hillary Clinton er den første præsidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.
Hillary Clinton er blandt de officielle kandidater til at blive det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget i 2008, efter at hun i januar 2007 oprettede en "presidential exploratory committee". Men hun meddelte først officielt 20. januar 2007, at hun stiller op som sit partis præsidentkandidat. Hun vil i givet fald være den første kvinde, som er opstillet som præsidentkandidat af et af de større partier i USA, og hvis hun vinder vil hun også blive den første kvindelige præsident i USA.
Hillary Clinton har skrevet to bøger: It Takes a Village og selvbiografien Living History (da. Levende Historie) i 2003.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Hillary Clintons kampagnehjemmeside
- Officiel hjemmeside for senator Hillary Clinton
- Hillary Rodham Clinton Photogallery
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
![]() |
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |