Hoplit
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En hoplit var en infanterist i de græske hære i antikken.
Hoplitten var udstyret således, at han kunne indgå i en tæt lukket formation, kaldet en falanks. Centralt i udstyret var derfor hoplittens store skjold (hoplon). Skjoldet blev båret i venstre side, og i den tætte kampformation dækkede det også sidemandens højre side. Et panser (spolas) af læder eller lag af lærred dækkede overkroppen, og benene blev beskyttet af læderforede bronzeskinner (knemides). Hovedet var beskyttet af en stor bronzehjelm.
Af offensive våben var det vigtigste et spyd på 2-2,5 meter med jernspids. Som reservevåben bar han et sværd - ofte xiphos, et 60 cm langt tveægget sværd, men det kunne også være macharia, et enægget tungt sværd, der som regel dog var beregnet til ryttersoldater.
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
