Indochine (gruppe)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Indochine er en fransk new wave-rockgruppe dannet 1981. I 1980'erne havde gruppen stor succes i Frankrig og dele af det øvrige Europa med sange som "L'aventurier" og "Canary Bay". Efter en overvejende uproduktiv periode i 1990'erne, vendte gruppen tilbage i 2002 med det succesrige album Paradize.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 1.1 1980'erne 1.2 1990'erne 1.3 2000'erne 2 Medlemmer 2.1 Tidligere medlemmer 3 Diskografi 3.1 Studiealbummer 3.2 Livealbummer 3.3 Opsamlinger 4 Referencer 5 Ekstern henvisning

[redigér] Historie

[redigér] 1980'erne

Indochine (fransk for Indokina) blev dannet i Paris i maj 1981 af to franskmænd i begyndelsen af tyverne, Nicola Sirkis og Dominique Nicolas. Snart kom Dimitri Bodianski med; han var fætter til en af Nicolas venner.

Deres første koncert fandt sted på parisercaféen Le Rose Bonbon, den 29. september 1981. Denne korte optræden gav dem en pladekontrakt. Den første single blev indspillet i november 1981, og indeholdt sangene "Dizzidence Politik" og "Françoise". Singlen fik mere opmærksomhed fra kritikerne end fra massemedierne, og nåede kun ud til et begrænset publikum.

Nicolas tvillingebror, Stéphane Sirkis, der allerede havde optrådt med gruppen på scenen, blev officielt medlem af gruppen. I april 1982 indspillede de deres første album, L'aventurier, der solgte flere end 250.000 eksemplarer. Albummet blev godt modtaget af pressen og af det spirende new wave-publikum.

I 1983 udgav Indochine sit andet album, Le Péril Jaune, der solgte 225.000 eksemplarer. På dette tidspunkt var Indochine blevet meget kendte i det franske musikmiljø. I 1984 turnerede gruppen i Frankrig. De havde også succes i Skandinavien, særligt i Sverige.

Ved begyndelsen af 1985 havde gruppen fået en stor fanskare, afspejlet i successen med sange som "3e sexe" (det "tredje køn"), "Canary Bay" og "3 Nuits Par Semaine". Deres tredje album, 3 solgte 750.000 eksemplarer i Europa. Serge Gainsbourg instruerede musikvideoen til "Tes Yeux Noirs", en af gruppens mest populære sange.

Som fejring af gruppens femårs jubilæum, besluttede de at optage en koncert på Zénith i Paris, der blev udgivet på livealbummet Indochine Au Zénith.

Det fjerde album, 7000 Danses blev udgivet i 1987. Det solgte omkring 320.000 eksemplarer, hvilket gjorde det til en succes, om end noget mindre end forgængeren, 3. Dette skyldtes delvist gruppens ønske om at producere et album der var mindre "mainstream" og kommercielt. Albummet blev udgivet mens gruppen blev kritiseret for at bare at være en kopi af den britiske gruppe The Cure. På trods af kopipolemikken var gruppen fortsat populær.

I marts 1988 indledte Indochine en verdensturne.

[redigér] 1990'erne

Udmattede efter mange måneders turne, holdt gruppen en pause. Det femte studiealbum, Le Baiser, blev udgivet i begyndelsen af 1990. Saxofonisten Dimitri Bodianski forlod gruppen i januar 1989 fordi gruppens musik udviklet sig i årenes løb, og han dermed havde fået mindre og mindre at lave som saxofonist, desuden var han samtidig var blevet far. Dette førte til spændinger mellem Bodianski og resten af gruppen. Siden Bodianski forlod gruppen, har han gæsteoptrådt med den på scenen.

1991 markerede Indochines tiårs jubilæum, og i den anledning blev Le Birthday Album udgivet. Det var et største hits-album, med en enkelt ny sang, "La Guerre Est Finie" ("krigen er slut"), der blev udgivet som single. Albummet havde betragtelig succes med 600.000 solgte eksemplarer i Europa, og gav gruppen fornyet opmærksomhed. Navnet på singlen viste sig at være uheldig, da Golfkrigen netop var blevet indledt, hvilket medførte at mange radiostationer valgte ikke at spille sangen.

Det sjette studiealbum, Un Jour Dans Notre Vie, blev udgivet i 1993, og havde hverken kritisk eller kommerciel succes.

I 1999 døde Stéphane Sirkis i en alder af 39 år af leverbetændelse. Han ønskede at gruppen fortsatte uden ham ^[1].

[redigér] 2000'erne

Indochine fik i 2002 igen succes, med udgivelsen af albummet Paradize, der solgte flere end 1.000.000 eksemplarer. I december 2005 udgav de albummet Alice et June.

[redigér] Medlemmer

• Nicola Sirkis: Vokaler, guitar, synthesizer og harmonika
• Marc Eliard: Bas (siden 1992)
• Boris Jardel: Guitar (siden 1998)
• Mr Shoes (François Soulier): Trommer (siden 2002)
• François Matuszenski (Matu): Keyboards på scenen (siden 2006)
• Oli de Sat (Olivier Gérard): Keyboards og guitar på scenen (siden 2002)

[redigér] Tidligere medlemmer

• Stéphane Sirkis: Guitar og keyboards (1982-1999, hans død)
• Dominique Nicolas: Guitar (1981-1994)
• Dimitri Bodianski: Saxofon (1981-1988)
• Arnaud Devos: Trommer (1985-1986)
• Diego Burgar: Bas på scenen (1988)
• Jean-My Truong: Trommer (1988-1994)
• Philippe Eidel: Accordion (1992)
• Jean Pierre Pilot: Keyboards (1994-2001)
• Alexandre Azaria: Guitar (1995-1997)
• Monsieur Tox: Guitar (1996-1997)
• Monsieur Yann: Trommer (1996-1998)
• Matthieu Rabaté: Trommer (1999-2002)
• Monsieur Frédéric (Frédéric Helbert): Keyboards (2002-2004)

[redigér] Diskografi

[redigér] Studiealbummer

• L'aventurier (1982)
• Le Péril Jaune (1983)
• 3 (1985)
• 7000 Danses (1987)
• Le Baiser (1990)
• Un Jour Dans Notre Vie (1993)
• Wax (1996)
• Dancetaria (1999)
• Paradize (2002)
• Alice et June (2005)

[redigér] Livealbummer

• Indochine Au Zénith (1986)
• Radio Indochine (1994)
• INDO LIVE (1997)
• Nuits Intimes (2001)
• 3.6.3 (2004)

[redigér] Opsamlinger

• Le Birthday Album (1991)
• Unita (1996)
• Les Versions Longues (1996)

[redigér] Referencer

1. ↑ http://www.le-baiser-indochine.com/HommageStephanebio.html Biographie de Stéphane

[redigér] Ekstern henvisning

• Officielt websted (på fransk)