Paris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikel er om Frankrigs hovedstad, for andre betydninger se Paris (flertydig)

Paris' beliggenhed i Frankrig
48° 51' N, 02° 20' Ø

Eiffeltårnet

Paris - postkort fra 1916

Paris - Montmartre i 1925

Billede:Paris in year 1933.jpg

Paris - postkort fra 1933

Paris er hovedstaden i Frankrig og landets største by.

Paris er på samme tid en kommune og et departement. Byen har 2.142.800 indbyggere (1. januar 2004 Institut for Statistik i Frankrig, INSEE) og dækker et areal på 105,4 km² i selve kommunen, der svarer til området inden for motorringvejen la péripherique. Selve byområdet har 9,6 mio. indbyggere (Internationale oversigter, Statistisk Årbog, Danmarks Statistik. The Statesman's Yearbook 2006, FN. Demographic Yearbook . The Europe World Yearbook. Der Fischer Weltalmanach. Britannica Book of the Year.).

Paris har en række universiteter under navnet Université de Paris, der blev opsplittet efter at have været en samlet enhed. Sorbonne er Université de Paris I og blev grundlagt omkring 1253. Byen er inddelt i 20 arrondissementer - distrikter - med hvert sit rådhus. Arrondissementerne er lagt i en spiralform ud fra midten af byen - Louvre ligger således i første arrondissement.

Floden Seinen gennemløber Paris og er af central betydning for byens udvikling. Den tidligste bydannelse skete omkring de to øer Ile Saint-Louis og Ile de la Cité, som idag stadig ligger midt i Paris. På Ile de la Cité ligger Notre Dame (opført 1163-1330) sammen med en del andre vigtige og meget besøgte historiske bygninger. Her ligger også Pont Neuf, der er byens ældste stenbro (opført 1606). I 1985 pakkede kunstneren Christo broen ind.

Ud over Pont Neuf krydses Seinen af 26 andre broer, som er bygget gennem de senere århundreder. De er meget forskellige af størrelse og udseende og afspejler hver især den arkitektoniske stil, der var fremherskende på det givne tidspunkt.

Seinen opdeler byen i to halvdele kaldet højre og venstre bred (rive droit og rive gauche). Selvom de to dele i det store hele ligner hinanden, går venstre bred for at være avantgarde, ungdommelig og studentikos, mens højre bred anses for at være velhavende, prangende og storslået.

Det udseende Paris har i dag, skyldes i vidt omfang Napoleon III, der for at undgå flere revolutionære opstande, fik byplanlæggeren Georges Eugène Haussmann til at skabe en åben by med brede boulevarder. Baron Haussmann skabte endvidere pladsen Place de l'Étoile, hvor Triumfbuen står samt Boulogneskoven og har fået Boulevard Haussmann opkaldt efter sig.